
I denne håndbog er det i første omgang kun writer det gælder.
Når det gælder funktionalitet og brug, er OpenOffice.org sammenlignelig med kendte, ikke frie kontorpakke så som Microsoft Office.
Du kan indlæse de fleste Microsoft Office-dokumenter (Word, Excel, Powerpoint) uden større problemer, ændre dem og gemme dem i OpenOffice.org's eget format eller hvis ønskeligt i det oprindelige format.
Den største begrænsning er, at OpenOffice.org ikke kan køre VBA-makroerne i disse dokumenter. Men de er dog bevaret (som kommentarer), så de kan bruges igen, hvis de ændrede dokumenter skal benyttes under Microsoft Office igen.
Det er faktisk noget af en præstation, da der ikke er nogen officiel beskrivelse af Microsoft Office-filformater (Microsoft offentliggører dem ikke). Hvis du har et Microsoft Office-dokument, som ikke åbner korrekt i OpenOffice.org, så giv venligst udviklerne besked ved at sende en fejlrapport til OpenOffice.orgs fejlrapporteringssystem Issuezilla. På den måde kan funktionen blive forbedret.
Du må også tage med i overvejelserne, at OpenOffice.org ikke er "færdigt" (hvilket intet kompliceret software nogensinde vil blive). Det indeholder stadig en række fejl og uhensigtsmæssigheder. Men selve applikationerne (når man ser bort fra oversættelsen til dansk) er i mange tilfælde udmærket til de flestes brug.
StarOffice 6.0 og OpenOffice.org 1.1
Det kan være værd at overveje StafOffice 6.0, hvis det ikke er et problem, at det koster licensafgifter. StarOffice 6.0 er nemlig i det store hele baseret på den samme kildekode som OpenOffice.org 1.1.
Forskellen mellem StarOffice 6.0 og OpenOffice.org 1.1 er, at StarOffice 6.0 har nogle flere dele med f.eks. begrænset WordPerfect-filter, stort antal skabeloner, clipart og skrifttyper samt database og flere funktioner til at håndtere databaser.
Se mere på Sun Microsystems danske hjemmeside om StarOffice.