 |
Informationsteknologi som økonomisk vækstfaktor?
2.
udgave, oktober 1999
af Bent Normann Olsen - stud.scient.adm., Udvikler, Mensa Int., TOPS, Intertel
Forord
Den enorme mængde af information og den teknologiske udvikling, der finder sted
omkring os, er en realitet i det internationale samfund, som hverken kan eller vil
ignoreres, og slet ikke undgås. Ligesom vi ikke kan trække os tilbage fra det
internationale marked, og tvunget til at tilpasse os dets økonomi og konkurrence, så er
vi også nød til at indrette os efter det nye globale informationssamfund.
Informationssamfundet er på vej. En "digital revolution" har allerede udløst
strukturelle ændringer, der er sammenlignelige med sidste århundredes industrielle
revolution - med tilsvarende høje økonomiske interesser. Processen kan ikke stoppes, og
det vil på et tidspunkt lede til en ren vidensbaseret økonomi.
Spørgsmålet er ikke, om vi vil deltage i det globale informationssamfund eller ej. Vi er
et åbent samfund, som til stadighed ønsker at deltage aktivt på det internationale
plan, hvorfor vi allerede er involveret. Spørgsmålet er, hvordan og hvorfor vi
vil deltage?
Jeg håber, dette arbejde (som primært fokuserer på det grundlæggende) kan blive et
springbræt for fremtidige arbejder, der gerne skulle fokusere dybere på de påvirkninger
et globalt informationssamfund har, og kan have, på et samfund som Grønland.
Indholdsfortegnelse
1. Kort historisk indledning
1.1 - Informationsteknologi
1.2 - Behovet for en informationsinfrastruktur
1.3 - Informations- og kommunikationsteknologi
1.4 - Behovet for en strategi for informationsinfrastruktur
2. Hvad er informationsteknologi
2.1 - Begrebsbestemmelse af "informationsteknologi"
2.2 - Begrebsbestemmelse af "teknologi"
2.3 - Hvad er så informationsteknologi
3. Problemer med indføring af informationsteknologi
3.1 - Det største problem...
3.1.1 - Første generation af udviklingsmodeller
3.1.2 - Anden generation af udviklingsmodeller
3.1.3 - Tredje generation - færdigheder som basis
3.2 - Vigtigste lærestreg fra de gamle projekter
4. Konklusion
5. Noter og litteraturhenvisninger
1. Kort historisk indledning
Informations- og kommunikationsteknologi er på kanten til at bringe endnu en
revolution frem i samme skala, som rystede det forrige århundrede. Udbredelsen af disse
nye teknologier på alle niveauer, økonomisk og socialt, er således gradvis ved at
omforme vort samfund til et "informationssamfund", lokalt såvel som globalt. De
nye vækstmuligheder på området har iværksat en række, især økonomiske, tiltag,
nationalt såvel som internationalt. Udviklingsprogrammer har traditionelt betragtet
produktion udfra tre hovedelementer; land1),
arbejdskraft og kapital. Denne opfattelse ignorerer dynamiske informationsteknologiske
faktorer, såsom viden, information og menneskelig relationer - faktorer som ikke
umiddelbart kan inddeles under land, arbejdskraft og kapital.
Arbejdskraft til produktion har "altid" været en særlig vanskelig faktor, idet
lande og erhvervslivet i praksis behandler arbejdskraft som en produktionsfaktor, som
nødvendigvis må reduceres, mens man fra myndighedernes side, med deres økonomiske
udviklingsprogrammer, og som udbytte af deres investeringer, netop ønsker at fremme
beskæftigelsen. Man har sat spørgsmålstegn ved dette klassiske forhold, fordi de bl.a.
ignorerer, igen informationsteknologisk vigtige, faktorer som innovation, teknologi og
social kapital2).
Den traditionelle industrielle metode til at måle produktionsprocesser3) på, fokuserer primært på den aktuelle drift. De
måleenheder, der sædvanligvis benyttes, er f.eks. "antal enheder produceret pr.
skiftehold" - enheder, der skal måle nytten af driften. Altså, udnytter processen
alle resurser til dens maksimale kapacitet? En sådan metode er såmænd ikke så svær at
indstudere, og tage i brug, og formodentlig også det mest passende for
produktionsprocesser, hvis hovedmål blot er, at producere endnu flere af det samme
produkt. En sådan virksomhed kan snildt karakteriseres på følgende måde: "Vi
leverer dimser. Du kan få dem i x antal forskellige varianter til et sæt pris. Køb
disse eller lad være".
Anderledes forholder det sig med informationssamfundet, og de hovedprincippielle forskelle
mellem et industrisamfund og informationssamfund, kan kort skitseres som følgende:
Centrale forskelle mellem industri- og informationssamfund: |
|
Det funktionelle industrisamfund |
Det strategiske informationssamfund |
|
Masseproduktion |
Specialproduktion |
|
Arbejdskraften betjener værktøjerne |
Værktøjerne betjener arbejdskraften |
|
Arbejdskraften udfører rutinepræget opgaver |
Arbejdskraften anvender viden |
|
Ledelses- og kontrolstrukturer |
Fælles kontrolstrukturer |
|
Intensiv i kapital |
Intensiv i viden |
|
Kapitalister ejer produktionsmidlerne |
Arbejdskraften ejer produktionsmidlerne |
|
Kapital er den primære drivkraft |
Viden er den primære drivkraft |
Fra at have funktionel informationsteknologi, er vi i dag gået over til
at have strategisk informationsteknologi. Kilde: "Measuring The Information Age
Business", Gary S. Tjaden, Ph.D., The Center for Enterprise Systems. |
1.1 Informationsteknologi
Informationsteknologien har ændret sig markant de sidste 20 år. Ændringer i
samfundsmæssigt sammenhæng kan nu, i højere grad end før, også anes i den kulturelle
udvikling. Denne tendens afspejles i to generelle ledetråde for informationsteknologiens
rolle i et moderne samfund:
- Informationsteknologi benyttes ikke længere alene på det funktionelle plan. Den
er i højere grad blevet en afgørende konkurrenceparameter for produktion og effektivitet
- både for produkter og serviceydelser.
- Informationssystemer automatiserer ikke længere blot processer, den forandrer også
processer. Disse forandringer indebærer ændringer i produkter, organisationsstrukturer,
roller, relationsmønstre, m.m.
For mere end 20 år siden var computeren "blot" noget, man tog med i nogle
rationaliseringstanker, og nærmæst udelukkende som et funktionelt redskab. Senere skulle
computeren dog i stigende grad anvendes strategisk, først i militæret og senere i
økonomiske sammenhænge, fordi teknologien for alvor blev et middel til bred økonomisk
vækst. Det skal dertil siges, at det først er i de senere år, man virkelig er begyndt
at erkende, at informationsteknologi kan have en væsentlig strategisk betydning for både
samfund og de enkelte virksomheder. Det er vi ikke alene om at ville fremhæve. Alligevel
er der stadig en synlig tendens til at lægge for megen vægt på de praktiske niveauer,
og mere snævre teknologiske problemstillinger. Vi finder således, at det nogle gange kan
synes lettere at enes om at indføre teknologi, end at enes om afgørende kulturelle og
strukturelle ændringer - både i samfundet og i virksomhederne.
1.2 Behovet for en informationsinfratruktur
90'erne var årtiet, hvor en hel række af politiske tiltag begyndte at dukke op. Bl.a.
anbefalede en FN4) undersøgelse5) for ikke længe siden6),
at hvert land bør udvikle en strategi, der prioriterer investeringer i landets
informationsinfrastruktur7), og i et bredere
samspil med prioritering af deres udviklingstiltag. En anden FN-kommission8) har erkendt vigtigheden af
informationsteknologien, som en afgørende nødvendighed for udvikling, planlægning og
beslutningstagning. Denne kommission fokuserer deres arbejde omkring
informationsteknologi, og dens betydning for vækst og udvikling, især i
udviklingslandene. Arbejdet omfatter bl.a. politiske, institutionelle, juridiske og
infrastrukturelle krav, overdragelse og anvendelse af informationsteknologi. Kommissionen
fungerer som forbindelsesled til UNCTAD, når det drejer sig om langsigtede programmer og
landeundersøgelser af det videnskabelige og teknologiske niveau, og innovativt politik,
for alle interesserede lande.
Af de mere kendte tiltag finder vi i USA, hvor Clinton/Gore-administrationen tog
initiativet til "The National Information Infrastructure"9), hvor myndighederne f.eks. indtager en markant
rolle, som de drivende kræfter i brugen af informations- og
kommunikationsteknologi.
|
Formålet med "The National Information Infrastructure": |
1) |
At man skal finde metoder til at få informationsteknologien til at arbejde for een,
ved at sikre at disse nye resurser bliver et fremskridt for det amerikanske folk, i tråd
med forskellige kulturelle værdier og for ligestilling. |
2) |
At sikre at kommunikation vil opbygge et stærkere samfund, og en stærkere sammenhold
i samfundet. |
3) |
At den enkelte skal have mulighed for at deltage i opbygningen af "The
Information Superhighway". Det skal være et værktøj, tilgængelig for alle, i alle
aldre, uanset økonomisk, social og kulturel baggrund, og uanset funktionelle evner eller
begrænsninger - ikke kun for en udvalgt gruppe. Det skal være økonomisk overkommeligt
for den enkelte, nemt at bruge, og adgang fra selv de yderste og fattigste områder. |
4) |
At sikre at den enkelte borger tager et medansvar i opbygningen af "The
Information Superhighway" - i den private sektor, hos myndighederne på alle niveauer
og de enkelte borgere. |
5) |
At opretholde førerpositionen i udviklingen af serviceydelser, produkter, og et
åbent marked, der kan lede til en spredning af "The Information Superhighway".
Forskning og udvikling skal være et helt centralt element i videre udvikling. |
I bestræbelserne på at opfylde ovennævnte mål, så berører rådet
nogle hovedemner, og fremfører disse som grundlæggende spørgsmål. Hvad er de mest
egnede roller for den private sektor og den offentlige? Hvordan kan de individuelle lokale
ledere arbejde for at sikre fordele i deres lokale samfund?
Andre spørgsmål omfatter infrastrukturens sociale betydning. Hvordan virker
infrastrukturen på de fundamentale rettigheder og friheder, omfattende retten til fri
ytring og privatliv? Hvordan kan disse rettigheder balanceres med behovet for at beskytte
intellektuel ejendom og forebygge elektronisk kriminalitet? I hvilket omfang forbedrer
infrastrukturens livet for mennesker uden financielle resurser til at opnå adgang til
"The Information Superhighway"? Hvor godt bevarer infrastrukturen sammenholdet i
samfundet?
Før man fastlægger en informationsteknologisk strategi, så opstiller man altså en
række kritiske spørgsmål, som man forsøger at få belyst fra alle sider.
|
Fire kritiske emner, som må behandles på et tidligt tidspunkt: |
1) |
Hvor ligger de berørte hovedområder i den enkelte borgers liv? |
2) |
Hvad betyder en almen adgang, og hvilken rolle spiller det i et informationssamfund? |
3) |
Hvad er reglerne for intellektuel ejendom, privatliv og sikkerhed? |
4) |
Hvem har hovedrollerne, og hvad er deres roller? |
I en række andre lande har man også iværksat tilsvarende tiltag, og
efter den europæiske Bangemann's rapport10) har
det medført at også de "resterende" europæiske lande har opbygget deres egne
strategier for informationsinfrastruktur.
Information Superhighway
Udtrykket "Information Superhighway" blev første gang brugt i forbindelse
med "The National Information Infrastructure". Informationsteknologien har man
kendt længe i USA, og den nye kaldes da også "New Information Technology".
Forskellen mellem den "gamle" informationsteknologi og den "nye"
informationsteknologi er, at man i den nye har taget højde for informationens frie
bevægelighed, som jo bekendt har undergået en formidabel udvikling i det globale
netværk. Derfor har man erfaret, at der var/er et behov for at knytte
kommunikationsteknologi tættere sammen med informationsteknologi -
informationsinfrastruktur. Men, "Information Superhighway" er mere end blot
internettet.
|
Informationsinfrastruktur omfatter følgende: |
1) |
Det er satelitterne, landbaseret og trådløse teknologier, der leverer til hjem,
virksomheder og andre offentlige og private institutioner. |
2) |
Det er information, der strømmer igennem infrastrukturen, hvadenten det er i form af
databaser, dokumenter, film, musik, lyd, billede eller software til computere. |
3) |
Det er computere, fjernsyn, telefoner, radioer og andre produkter, som vi vil tage i
brug for at få adgang til information. |
4) |
Det er de mennesker, som vil yde, lede og skabe nye information, og som vil hjælpe
andre på det område. |
5) |
Og det er de individer, som vil bruge og drage fordel af "Information
Superhighway". |
1.3 Informations- og kommunikationsteknologi
Informationsteknologi er ikke en nyhed, og i USA nedsatte man f.eks. allerede i 1973
Technology Development Council - rådet for teknologisk udvikling. Deres formål er stadig
at fremme forskning og udvikling, og etablere et solidt grundlag for en organiseret og
systematisk vækst i landet på dette område. Dette råd forudså tidligt, at der skulle
tages initiativer og støtte både kort- og langsigtede teknologiske projekter. Rådet har
med tiden udviklet sig til et nationalt forum indenfor alt R&D planlægning,
projektformulering, vurdering og efterfølgende implementering af projekter (inden for
elektronik og relaterede emner) gennem offentlige tilskud. Rådet opererer for øjeblikket
gennem 11 arbejdsgrupper, som hverisær fokuserer på et specifikt område, såsom:
Komponenter, materialer, forbruger elektronik, professionel elektronik, strategisk
elektronik, informationsteknologi, menneskelig resurseudvikling, industrielle
applikationer, landbaseret og sociale applikationer, infrastruktur og sundheds- og
bio-teknologi.
Ifølge en undersøgelse11) foretaget i USA i
1997, så mener mere end halvdelen af ledende chefer, at informationsteknonogien har en
medvirkende årsag til den stadigt stigende vækst i økonomien, næst efter øget
produktivitet og nationalbankens (USA's) økonomiske politik. Den amerikanske økonomi har
længe været et af de mest konkurrencedygtige, og gradvist som information bliver gangbar
"valuta", så giver "Information Superhighway" lovende økonomiske
fordele, i områder som produktivitet og konkurrenceevne i det globale marked. USA's
økonomi rangerede bl.a. som den mest konkurrencedygtige i verden i 1995, og man tillagde
deres unikke evne til at bruge computere og telekommunikation en stor del af æren herfor.
Der er derfor ikke noget underligt i, at den "nye informationsteknologi" optager
mange sind i de fleste lande. De respektive regeringer har trinvis præsenteret udstrakte
strategier for informations- og kommunikationsteknologi - indgreb, regulering og støtte,
og de temaer, man tager op, kan, fra land til land, være ret identiske. Dog henleder de
enkelte lande ofte til generelle spørgsmål, på baggrund af deres individuelle
prioriteringer, og i tråd med deres nationale og kulturelle identitet.
De enkelte strategier afspejler naturligvis også politiske, økonomiske og sociale
betingelser i landet, og mens der kan være mindre forskelle, især i forbindelse med
implementeringen, så har de et afgørende element til fælles: ansvaret for udviklingen
af informationssamfundet skal lægges over på den private sektor - de offentliges rolle
begrænses til at støtte, udnytte og regulere informations- og kommunikationsteknologien.
Sammenfaldene har ingen europæisk land derfor fremsat konkrete forslag til projekter
omhandlende informationssamfundet, idet de indretter sig på, at lade markedskræfterne
råde (som anbefalet i Bangemann's rapport). Istedet satses der f.eks på, at sikre en
harmonisk udvikling af informations- og kommunikationsteknologi gennem lovgivning, der
skal yde det juridiske grundlag.
Selvom det grønlandske IT-råd er nyt (og såmænd nok ikke har haft tid til andet end de
indledende møder), så berører rådet en lang række af de områder, som
"foregangslandene" også har behandlet. Selvom der endnu ikke forelægger noget
konkret fra rådet, bortset fra en tidligere redegørelse12)
til landstinget13), så er der alt mulig grund
til at mene, at rådet er inde på noget, der kan være med til at skabe et informations-
og kommunikationsteknologisk strategi i Grønland.
Det grønlandske IT-råd, etableret januar 1999, har følgende formål14):
|
Område: |
Især om følgende: |
1) |
Technologisk, økonomisk, socialt og juridisk... |
Rådgive direktoratet og Landsstyret om en bred vifte af forhold omkring indførelsen
og udnyttelsen af informationsteknologi i Grønland, herunder eksempelvis økonomiske,
beskæftigelsesmæssige og juridiske aspekter. |
2) |
|
Virke som initiativtager til projekter, tiltag og aktiviteter, der kan skabe
fordelagtige vækstmuligheder for IT-virksomheder i Grønland. |
3) |
|
Rådgive Landsstyret i implementeringsfasen, så dette på forhånd kan tage højde
for, at der sker færrest mulige fejltagelser i forbindelse med indførelse af ny
teknologi i det grønlandske samfund. |
4) |
|
Rådgive Landsstyret om nødvendige og perspektivrige uddannelsesmæssige tiltag. |
5) |
|
Rådgive Landsstyret i internationale IT-mæssige spørgsmål. |
Man har klart indset, at viden og information stadig får en større og
større indflydelse på vort økonomi, men som et samfund er vores politik desværre endnu
ikke tilnærmelsesvist begyndt at undersøge videns rolle alene på en række forskellige
områder. Den øget brug af begreberne "vidensbaseret" eller
"teknologibaseret" økonomi viser dog et tegn på øget opmærksomhed hen imod,
hvordan vi håndterer viden og information, som noget grundlæggende med hensyn til
spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe vækst. Selv i dens mest primitive form har
produktion jo aldrig været mulig uden viden og information, og teknologi har altid givet
et fundament for en økonomisk udvikling.
1.4 Behovet for en strategi for informationsinfrastruktur
Vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse er de primære udfordringer mange lande tager
op - en god start på det 21. århundrede. Det betragtes ihvertfald som en vigtig proces,
og kritisk for fremtidens samfund. Der er udviklet en række positive visioner, særligt
betonet af, at informations- og kommunikationsteknologi, og de relaterede serviceydelser,
har en potentiale til at oppebære en stabil og bæredygtig vækst, øge konkurrenceevnen,
åbne nye beskæftigelsesmuligheder og forbedre livskvaliteten for alle.
De områder, der behandles |
|
Område: |
Især om følgende: |
1) |
Technologisk |
Konvergens, gennembrud, og lavere teknologiske omkostninger ved databehandling,
telekommunikation og tilvejebringelse af information er grundlaget for den brede
anvendelse af teknologien i alle facetter af vore liv. |
2) |
Økonomisk |
Viden og information forbruger mere af vore sociale aktiviteter end produktionen af
varer. Information er blevet blodet i vore sociale adfærd og organisation. En
informationsinfrastruktur giver mulighederne for dette. De ledende industrier bliver
vidensindustrier. |
3) |
Erhvervsmæssigt |
Netværk, grundlæggende serviceydelser, programmer, og hvor der er et behov for at
stimulere udvikling af programmer i områder man finder vigtige. Topologien i den
begyndende informationsinfrastruktur - netværk af distribureret systemer, som
understøtter fleksible informationsstrømme uden grænser - inspirerer til flade
ledelsesstrukturer, samarbejde, decentralisering og evne til at overgå til små og
fleksible produktionsenheder, som stadig kan koordineres og administreres effektivt. |
4) |
Socialt og kulturelt |
Sociale og kulturelle sider, der også omfattter sprog og særlige kulturelle
dimensioner i et informationssamfund. Orientering om informationssamfundet, med det
formål at øge befolkningens bevidsthed om og støtte til informationssamfundet. Ved
hvert tastatur sidder et individ, med et værktøj til såvel at udbrede og modtage
information. Individuel deltagelse i lokale eller globale fællesskaber bliver forbedret,
en livslang uddannelse skal fremmes, adgang til information skal lettes, nærdemokrati
bliver gjort mulige og frivillige fællesskaber bliver styrket. |
5) |
Geografisk |
I den begyndende informationsinfrastruktur måles nærhed ved effektiv adgang, og ikke
afstand. Tilstedeværelse via telekommunikation vil være tilstrækkelig, hvor fysisk
tilstedeværelse indtil dato har være påkrævet. |
6) |
Juridisk |
Regulering og juridiske rammer, hvori nye forslag kan bringes frem, især med hensyn
til telekommunikationernes infrastruktur og serviceydelser, mediekoncentrationer,
opdatering af "spillets regler" i forbindelse med TV-selskabernes frie
bevægelighed i og udenfor samfundet, såvel som beskyttelse af retten til intellektuel
ejendomsret og beskyttelse af privatlivets fred. Balancen mellem retten til privatlivets
fred, såvel som retten til informationadgang, er især i centrum i et fremtidigt
informationssamfund. |
På kort sigt vil følgerne af informationssamfundet ikke nødvendigvis
være til fordel for alle borgere. Arbejdestagere, hvis jobs bliver overflødige, som
følge af en øget automatisering, eller som må lære helt nye færdigheder sent i deres
karriere, vil betragte informationssamfundet med frygt og mistillid. Andre vil være
tilbøjelige til at blive fremmedgjorte i forhold til den etablerede del af samfundet,
efterhånden de ikke kan udføre deres daglige forretninger, som til stadighed vil falde
inden for informationsteknologiens verden. Der er en alvorlig risiko for, at et samfund
vil blive splittet i en ny type af nogen, som har og nogen, som ikke har. Indgreb fra
myndigheder er derfor påkrævet, for at sikre, at fordelene i et informationssamfund
opnås så hurtigt som muligt, og de dårlige virkninger undgås, eller i det mindste
mindskes.
Fire hovedprincipper |
|
Princip |
Især med følgende formål: |
1) |
Forbedring af virksomhedsmiljøer |
Herunder lempelse af reguleringer indenfor telekommunikation, stimulering af det
hjemlige marked, styrkelse af det hjemlige marked med nye juridiske tiltag omkring
informationsteknologi, og tilskyndelse til industrielle ændringer. |
2) |
Investering i fremtiden |
Herunder vidensbaser, uddannelser og en bæredygtig udvikling. |
3) |
Borgerne først |
Herunder styrket integration, beskyttelse af forbrugerne, bedre offentlige service og
sikre den kulturelle forskellighed. |
4) |
Den internationale udfordring skal tages op |
Heri definering af internationale regler, standarder, samarbejde med naboer, og bedre
integrering af udviklingslande. |
2. Hvad er informationsteknologi?
I Danmark anvendes årligt omkring 75-100 mio. kroner (1995) fra det offentlige til
informatonsteknologiske forskningsprojekter, mens private virksomheder bruger omkring
60-70 mio.15). Tilsammen svarer disse beløb til
Paul Allen's (medstifter af Microsoft) indskud i hans nye informationsteknologiske
tænketank - Interval Research Corporation. Her
investerer en enkel mand lige så meget i informationsteknologisk forskning som et helt
land (Danmark).
 |
Investeringer i "informationsteknologi", som procentdel
af landenes bruttonationalprodukt. Desværre findes lignende tal ikke for Grønland. Kilde:
Udvalget for "Informationssafundet år 2000". |
Selvom det tilsyneladende ser ud som om Danmark har en
"informationsteknologi" på niveau med USA, så er der en væsentlig forskel på
disse to investeringsstørrelser. Halvdelen af Danmarks investeringer i
"informationsteknologi" går til servicesydelser16),
mens det kun drejer sig om en tredjedel for USA's vedkommende. USA investerer langt mere i
forskning og udvikling, og har i højere grad en tradition for anvendelse af, og forskning
inden for, informationsteknologi.
Nogle af de "informationsteknologiske" styrkepositioner Danmark har17), er "en stor udbredelse af PC'ere og andet
IT-hardware, herunder lokale netværk og flerbrugercomputere" og "en udbredt
brug af IT i det private erhvervsliv og hos offentlige myndigheder"18). Men modsat nævnes det som en svag position, at
"kun relativt få danske virksomheder bruger i dag edb som strategisk
værktøj". Informationsteknologi går netop ud på at udnytte information og
teknologi strategisk! "En udbredt brug af IT" og manglende brug af "edb som
strategisk værktøj" hænger ikke sammen!
2.1 Begrebsbestemmelse af "informationsteknologi"
"Rigtigt anvendt vil informationsteknologien være en kilde til økonomisk
udvikling, større livskvalitet og bedre offentlig og privat service"19) var blot et af de mange resuméer udvalget om
Informationssamfundet år 2000 fremhævede i deres rapport. Man finder altså
informationsteknologi, ligesom andre lande, som et kritisk element i en hver succes. Og de
har ret. Informationsteknologi er blevet en afgørende konkurrenceparameter for moderne
virksomheder, fordi den teknologiske udvikling til stadighed vil give virksomheder nye
muligheder. Der er ikke noget rystende nyt i det.
Det rystende ligger i, at mange tror, at en computer er informationsteknologi.
Dette er ganske enkelt ikke korrekt. Hvis man foretog en undersøgelse20), så vil de fleste nok blive overrasket over, at
mere end halvdelen vil tro, at en personlig computer var det samme som
informationsteknologi. Ethvert fremskridt vil ligge i forståelsen af, hvorfor dette ikke
forholder sig sådan.
Hvad de fleste vil kalde "informationsteknologi" bør rettere kaldes
"informationsværktøj" og "informationssystemer"21). Bill Gates, Microsoft, udtalte engang,
"I'm a big believer that this is the Information Age and that the PC as it evolves is
the tool of the Information Age". Der er især to grunde til, hvorfor man
skal fastholde denne sondring.
a) Hidtil har man forgæves forsøgt at illustrere, at der ikke er noget forhold mellem en
virksomhed's udbytte og det sum virksomheden bruger på værktøjer såsom computere (som
andre vil kalde informationsteknologi). De virksomheder, der søger økonomisk tryghed med
den begrundelse, at de vil holde trit med udviklingen ved at bruge summer til værktøjer
såsom computere (mens man kalder det informationsteknologi), påfører sig selv og deres
investorer en stor skade, i og med at de følger en ufuldendt strategi.
b) Computere, og deres tilknyttede software, er i sidste ende blot værktøjer. De er
værktøjer, som kan benyttes til at manipulere og lagre data, og nogle gange producere
information. På samme måde er kommunikationsudstyr, og deres software, værktøjer til
at flytte data og information fra et sted til et andet. Disse informationsværktøjer er
meget nyttige, men de er der også bare. Derfor kan de ikke i sig selv tilbyde nogen
meningsfuld strategisk fordel. At henvise til disse som værktøjer (eller f.eks. computer
teknologi), istedet for informationsteknologi, vil nok påskynde os til at anbringe disse
i deres rette plads i vores strategisk tænkning.
Når informationsteknologi ikke er, som mange tror, så er der nok behov for en klarere
forståelse af de grundlæggende begreber for information og teknologi.
Samtidig vil det være ligeså vigtigt også at forstå, hvad viden er.
2.2 Begrebsbestemmelse af "teknologi"
Inden vi vender tilbage til "informationsteknologi", så kan vi forsøge at
definere teknologi først. "Science clears the fields upon which technology can
build" - har Werner Heisenberg engang sagt. Teknologi betragtes som anvendelse af
videnskab. Vi laver vores videnskabelige forskning, udvikler vores videnskabelige teorier
og udgiver måske dette i en videnskabelig tidskrift. Teknologi kommer haltende bagefter,
læser tidskriften og finder en måde at vende dette videnskab til noget nyttigt. I følge
Cognitive Science Laboratory ved Princeton University er teknologi da også en
videnskabelig disciplin i anvendelse af videnskabelig viden i praktiske problemer.
Etymologisk har begrebet "teknologi" græske rødder; "techne", kunst,
der især i betydningen om det nyttige i håndværk fremfor de finere kunstarter - det er
tømrerhåndværk og skomageri fremfor poesi og dans. Logos, veltalende, eller logisk
sluttende fornuft. Grækerne kendte dog ikke til det sammensatte ord,
"technologos". Antikken troede, at poeter og filosoffer var gejstligt
inspireret, og at håndværkere hovedsageligt var motiveret af "techne" - det
mekaniske i håndværk. Ifølge Oxford English Dictionary, så er den oprindelige engelske
betydning, helt tilbage til begyndelsen af det 17. århundrede, "et foredrag eller
afhandling om kunsten, eller den videnskabelige undersøgelse af den praktiske eller
industrielle kunst".
I dag skal vi imidlertid passe på, hvordan vi definerer "teknologi", fordi det
helt afhænger af hvilket område vi beskæftiger os med - biologi, politik, økonomi,
social, m.m. Økonomisk vil man definere teknologi i retning af "aktiviteter, der
udføres af sociale grupper, og beror på viden, færdigheder og materielle midler, og som
bestemmer hvor stort et resultat, der opnås ved aktiviteten". Økonomer vil nikke
genkendende til, at teknologi er viden anvendt til produktion. Teknologi kan tillade en
yderligere forskydning af et lands produktionsmuligheder udadtil, og skabe en potentiel
større udbytte og indtægt fra de samme resurser - eller omvendt kan det tillade en
produktion på samme niveau, blot med færre resurser.
Teknologi er svær at definere, fordi teknologi ikke er en bestemt genstand, men en måde
at gøre tingende på, og en måde at tænke. Teknologi omfatter ikke blot hele det
akkumulerede og sammesatte videnskab og viden om maskine/værktøj, og de værktøjer som
findes på verdensplan - teknologi omfatter også de enkelte landes forståelse for,
færdigheder i, uddannelse og træning i det helt centrale i brugen af en sådan viden.
Men, det skal understreges, at den fysiske manifestation af teknologi, såsom en computer,
ikke er teknologi i sig selv - det er viden om, hvordan man fremstiller en computer, vi
kan kalde for teknologi - "computer teknologi".
Lad os f.eks. antage at en kemiker udvikler en ny måde at kopiere DNA-strenge. Kemikeren
siges nu at have udviklet en ny "teknologi" for kopiering af DNA. Teknologien er
den nye opskrift (måden at blande på). Eller, sagt på en anden måde, så kan man sige,
at kemikeren har udviklet en ny "viden" om (måden at blande på), hvordan man
producerer DNA. Denne ny viden findes i hjernen hos kemikeren (opfinderen, eller
udvikleren), som senere kan forvandle det til papir - måske for at tage patent, eller for
at delagtiggøre andre i denne viden. For at viden kan eksistere kræver dette, til at
begynde med, ikke andet end opfinderens hjerne. End ikke de instrumenter kemikeren har
brugt til at udføre eller teste opkriften (viden) er nødvendige. Altså, viden
(teknologi) er adskilt fra instrumenterne (værktøjer), der kræves for at tage den i
brug.
Selvom teknologi kræver menneskelig kapital for at komme i anvendelse, så må teknologi
bestemt heller ikke knyttes til menneskelig kapital, ligesom teknologi ikke kan knyttes
til de værktøjer, der tages i brug. Udgifter til oplæring af medarbejdere til en ny
produktionsproces er ikke en investering i viden (teknologi), men i menneskelig kapital.
Menneskelig kapital er også forskelligt fra teknologi, idet menneskelig kapital kun kan
placeres et sted, og udføre én ting, ad gangen.
Når viden én gang er opfundet, så er der en uudtømmelig tilførsel af det, og det kan
ikke forbruges. Det er lige til at bruge i lige så mange hjerner, som kan fatte det.
Hvert af disse hjerner (som menneskelig kapital) kan bruge viden efter behov og ønske.
Imidlertid kan viden blive forældet, når det fortrænges af ny viden. Menneskelig
kapital kan, på den anden side, forbruges, enten ved at dets viden bliver forældet eller
ved at ophøre med at anvende det.
Teknologi skal betragtes ligesom andre videnskabelige grene (biologi,
fysik, astronomi, zoologi, osv.), med den lille væsentlige forskel,
idet de forskellige videnskabsgrene handler om forskning af vores
verden, sådan som den nu engang er skabt, mens teknologi handler om forskning
om de ting mennesket selv har skabt.
Klassificering af teknologi |
|
Teknologi som: |
1) |
Erstatning for tidligere teknologi. |
2) |
Forbedring af eksisterende teknologi. |
3) |
Teknologi til assistering af menneskelige
funktioner. |
Man kan også til sidst bemærke, at den samme fysiske manifestation af
teknologi, igen, en computer, kan have helt forskellige virkninger på produktion og
produktivitet i forskellige lande. Opstår en sådan uensartethed, så kan teknologi både
få positive og negative følger for samfundets investeringer i menneskelige, sociale
eller andre typer af kapital, hvorefter vi også her implicit kan fremhæve, at der kan
opstå teknologiske kløfter.
2.3 Hvad er så informationsteknologi?
Data er fakta. Information er et resultat af en organisering af data,
eller data sat i forbindelse med hinanden - andre vil definerer information som viden
opnået gennem undersøgelse, erfaring eller undervisning. Viden tillader sikre
forudsigelser af fremtidige resultater. Data kan f.eks. være målte værdier af en
produktionsproces. Indsamling af sådanne data, og efterfølgende indtegning af disse til
et diagram, vil resultere i information (en tendens, måske). Viden er så evnen til at
forudse processens fremtidige ydelse udfra denne information, simpelthen ved at vide,
hvor man skal lede efter data udenfor diagrammets grænser.
Data |
> |
Information |
> |
Viden |
Informationsteknologi er metoder, eller paradigma, om information, hvori
man kan drage nytte af eksisterende teknologi. Som nævnt før, så er
informationsteknologi ofte brugt til at henvise til værktøjer såsom computere,
programmer og netværksprodukter - værktøjer til manipulering af data og information.
Dette skulle nu fremgå meget klart, at en sådan brug af dette begreb er forkert. For at
illustrere dette, så kaldes et program til manipulering af information baseret på en
relationsmodel22) for relationsdatabasesystem.
Systemet er et informationssystem, computeren er informationsværktøjet, mens
relationsmodellen er den anvendte informationsteknologi. Men brugen af et
relationsdatabasesystem betyder ikke nødvendigvis, at man har taget
informationsteknologien i brug - det er udvikleren og udbyderen af systemet, der har
udnyttet en bestemt teknologi til at fremstille et system. Bruges de informationer, som
systemet har til opgave at behandle, til at skabe viden hos slutbrugeren, så udnyttes
informationsteknologien.
Til dagligt betyder en sådan forkert brug ikke noget specielt, men sammenhænget skulle
meget gerne give en forståelse af den pointe, som gerne skulle fremhæves her. I
forbindelse med diskussioner om informationssamfundet, er det dog vigtigt, at disse
begreber bruges korrekt. De aktiviteter man udfører for at producere et tilfredstillende
udbytte af en investering i informationsværktøjer, er meget forskellige fra det udbytte
en investering i informationsteknologi nødvendigvis vil give.
Det skulle nu fremstå meget klart, at vi skal være forsigtige, når vi f.eks. siger:
"Vi vil investere kr. 1 mio. de næste 5 år i informationsteknologi". Hvis det
er formålet at investere i computerudstyr eller softwarepakker, så er dette ikke en
investering i teknologi, men i værktøjer. Hvis det er virksomhedens formål at udvikle
ny måder at udføre aktiviteterne på, så er det en investering i teknologi eller viden.
For virksomheder er der kun to grundlæggende måder at bruge informationsværktøjer på
- at manipulere med data og information, og at automatisere komplekse processer (hvis det
formodes, at der eksisterer en høj grad af viden om, hvordan dette gøres). Som nævnt,
så er informationsværktøjer så almindelige, at de i sig selv ikke kan give en
konkurrencemæssig fordel. Det er virksomhedens informationsteknologi (måden
informationsværktøjer bruges af virksomheden), der kan bruges som konkurrenceparameter.
3. Problemer med indføring af informationsteknologi
På grund af den manglende forståelse for informationsteknologi, og de roller og
opgaver det fører med sig under implementeringer m.m., så betyder dette mange gange
enten succes eller fiasko. Udgifter til informationsteknologi vokser og vokser stadig, og
man har anslået at så mange som 50% af samtlige projekter mislykkes23). IT-rådet vil arbejde for "at der sker
færrest mulige fejltagelser i forbindelse med indførelse af ny teknologi", og
erfaringen viser da også, at man har alt mulig grund til at være påpasselige. I dag
behandles informationsteknologi som et middel til at implementere ændringer indenfor en
virksomhed, men ændringer kræver langt mere end blot teknologi. Ganske vist er
informationsteknologi den drivende kraft, men det er den manglende evne til at forstå
teknologien, som kan miskreditere denne faktor og de personer, som er involveret, og ofte
er dette præget i den kulturelle dimension i en virksomhed.
Virksomheder erfarer ofte vanskeligheder i håndtering af ændringer gennem deres
projekter, fordi de ikke lykkes for dem at forstå rollen af de mere usynlige udbytter,
som undertiden er de eneste gevinster, der opnås ud af et informationssystem. En
undersøgelse viste, at kun en tredjedel24) af
ledere kunne bestemme en fremgang som følge af informationsteknologi - 38% vidste slet
ikke udfra hvilke kriterier de skulle bestemme udbyttet, og halvdelen var mindre end
tilfredse med systemernes ydelse. Andre25)
hævder, at 84% investerer i informationsteknologi uden at bruge en systematisk metode til
enten at beregne de reelle udgifter eller udbyttet af en sådan investering. Lignende
vanskeligheder i sådanne teknologiske investeringer er blevet påvist af en række andre
undersøgelser26).
Vi ved, at størsteparten af alle projekter, der igangsættes, har problemer af en eller
anden art. Eftersom der er mange forskellige typer af problemer, så er de værste nok de
projekter, som aldrig synes at ville ende - de løber løbsk. Dette er et trist fænomen,
fordi det koster virksomheder og samfund mange resurser hvert år, både som direkte tab
og som mistede muligheder. En projekt, der løber løbsk, er en projekt hvor flere og
flere resurser investeres til trods for tegn på, at projektet muligvis ikke vil leve op
til sponsorernes forventninger.
Det er ikke altid muligt at bestemme om et projekt mislykkes [Lyttinen og Hirscheim,
1987], men det kan lade sig gøre.
Selvom mennesker tilsyneladende er hovedelementer i udvikling af nye informationssystemer,
så refereres de ofte blot som sekundært til teknologien - mén, fejlene begås jo netop
af mennesker. Evaluering af informationssystemer i socio-tekniske begreber tillader en vis
overvejelse af faktorer, der bevirker en succes eller et kiks, der ellers ikke vil
optræde i en teknisk præget undersøgelse.
3.1 Det største problem...
Ved indførelse af ny informationsteknologi, og især udvikling af nye systemer, så
kan den største udgiftpost tilskrives to områder - nemlig manglende evne til at opstille
en kravspecifikation27), og evnen til udelukkende
at fokusere på et fremtidigt system, og slet ikke evner at beskrive et eksisterende
system (manuelt eller allerede automatiseret).
3.1.1 Første generation af udviklingsmodeller
Den første generation af udviklingsmodeller fokuserede på de tekniske sider i
opbygningen af et system, så snart kravspecifikationen var velkendt og formuleret på et
præcist måde. Et eksempel er vandfaldsmodellen, eller fasemodellen. Modellen blev
udviklet i begyndelsen af 70'erne på grund af de store problemer med udviklingsprojekter
i 60'erne. I de enkelte velafgrænsede faser udfærdiges en række dokumenter, som senere
bruges til test og vedligeholdelse af systemet. Modellen er let at styre, og lederen kan
hurtigt opfange afvigelser fra en på forhånd lagt plan.
problem [analyse] kravspecifikation [design] specifikation
[implementation] nyt system
Kravspecifikation
Formålet med kravspecifikationen var (og er stadig), at fremstille et dokument, der
kunne beskrive, hvilke funktioner et system bør have, men brugerne vidste meget lidt om
kravene28), fordi systemudvikling var (og er nok
stadig) en dårlig defineret design-opgave, hvori problemer ikke kunne forstås, førend
forsøg på at løse det, var lavet. Helt nye krav kunne opstå midt under udviklingen,
fordi de ikke kunne identificeres før en del af systemet havde været designet eller
implementeret.
Specifikation
I den første generation udarbejdes specifikation til implementering af systemet af
udviklerne udfra brugernes kravspecifikationer. Her gik man ud fra, at al viden til det
nye system indgik i specifikationen, og at kontakt mellem brugere og udviklere ikke var
nødvendig. Fejl i specifikationen opstår ofte, når udviklere ikke har den nødvendige
viden til at fortolke brugernes intentioner udfra kravspecifikationerne.
Selvom denne første generation af softwareudvikling ikke fuldtud beskriver den måde
software faktisk blev designet og udviklet, så blev det et yndet emne blandt ledelse,
fordi det gav en illusion af en ordnet og målbar proces. Første generations modeller har
været succesfulde i storskala udvikling i velkendte applikationer, men den er ikke
tilstrækkelig, hvor brugere ikke ved, hvad de vil have, før de har set det29).
3.1.2 Anden generation af udviklingsmodeller
Anden generations modeller repræsenterer en "anti-ekspert,
medarbejderdemokratisk metode", hvor designeren tænkes som en lærer fremfor en, som
designer eller planlægger for andre. Anden generation forsøger at forbedre
kravspecifikationer ved at involvere brugerne. Ideen er, at barrierer mellem tekniske
specialister og folk, der bruger applikationerne, skal brydes for at opbygge en effektiv
kommunikation under designprocessen. Samarbejdsprocessen mellem udviklere og brugere
fremhæves, og specifikationerne er en biprodukt af denne proces.
De tidlige anden generations projekter forsøgte at involvere brugerne i system design,
men løb ind i problemer, fordi den traditionelle softwareudvikling ikke anerkendte, at
brugere havde en anden måde at udtrykke viden, der var forskelligt fra udviklerne.
|
Brugere |
Udviklere |
- |
Hvad koster hvert proces? |
Kan kravene kontrolleres? |
- |
Hvor produktivt er det? |
Har vi fundet alle fejlene? |
- |
Hvor godt af de koder, der udvikles? |
Har vi nået vore mål? |
- |
Vil vi være tilfreds med produktet? |
Hvad vil der ske i fremtiden? |
- |
Hvordan kan vi forbedre? |
Kan vi klare deadline? |
3.1.3 Tredje generation - færdigheder som basis.
I tredje generations metode udfører udviklerne ekspert-formodninger, der er åbne for
tilbagevisning og forbedring, med det mål at udnytte færdigheder og viden hos alle
deltagere. Tredje generation interesserer sig for "designerens måde at tænke
på", hvori forståelsen af problemer opstår efterhånden problemerne undersøges.
Disse metoder forsøger både at være medarbejderdemokratiske og udviklende.
I modsætning til første generations udviklingsmetoder, der gik udfra at brugere kunne
beskrive deres behov til et nyt system fuldstændigt og præcist, så formoder tredje
generation at brugere har behov for "noget" at reagere på.
3.2 Vigtigste lærestreg fra de gamle projekter
Om du bygger et udhus eller en "skyskraber", så er det billigere og nemmere
at ændre dine planer under udfærdigelse af diagrammerne end midt i konstruktionen. Et
udhus kan måske synes at være lille til sammenligning, men hvis du beslutter dig for at
flytte et bærende element (en støttepæl), efter at du har lavet hullet, blandet
cementet, støbt fundamentet, og ladet betonen tørre, så vil du ønske, at du havde
brugt lidt mere tid på at granske dit design nøjere.
|
% af tid |
Område |
- |
8% |
Systemanalyse (kravspecifikation). |
- |
16% |
Systemdesign. |
- |
18% |
Systemudvikling. |
- |
58% |
Kontrol, vedligeholdelse og forbedringer. |
Fordeling af tidsforbrug ved udvikling af systemer. Kilde:
Barry Boehm. |
Er der én ting, der har lært os ved udvikling af systemer, så er det
betydningen af en strategisk fremgang fra kravspecifikation til design, implementering og
kontrol. En kravspecifikation er lige så vigtig som de tegninger arkitekten giver videre
til håndværkerne, men kravspecificering af et system er immervæk det område, der
forbruges mindst tid på.
Fejl i kravspecifikationer har en stor andel i udgifter til systemudvikling. Det er klart,
at hvis man opdager en fejl tidligt i udviklingen og retter det, så undgår man endnu
større potentielle problemer senere under kontrol og vedligholdelse. Barry Boehm har
foretaget undersøgelser, der bl.a. har vist, at jo større arbejde man lægger i kontrol
og afprøvning af kravspecifikationer og designspecifikationer, jo færrer udgifter vil
der være under implementering. Derudover vil systemer almindeligvis være langt mere
stabile, fordi der ikke er foretaget "lappeløsninger" sent i udviklingen.
Hvad de færreste dog er klar over er, at en mere eller mindre dårlig kravspecifikation,
eller ligefrem mangel på samme, kan blive en økonomisk katastrofe. De fleste fejl, der
begås under og efter projektets ophør, kan spores tilbage til kravspecifikationen.
Udgifterne til udbedring af fejl, er også højere, hvis fejlene er begået under
kravspecificering.
|
% af fejlene |
Område |
- |
56% |
Systemanalyse (kravspecifikation). |
- |
27% |
Systemdesign. |
- |
10% |
Andet. |
- |
7% |
Systemudvikling. |
Årsagskilder til fejl i systemer. Kilde: Barry Boehm. |
|
% af udg. |
Område |
- |
82% |
Systemanalyse (kravspecifikation). |
- |
13% |
Systemdesign. |
- |
4% |
Andet. |
- |
1% |
Systemudvikling. |
Fordeling af udgifter til udbedring af fejl i systemer. Kilde:
Barry Boehm. |
Som det fremgår af tallene, så må det være helt centralt for en
virksomhed, at beherske kunsten i at beskrive et fremtidigt system. Mange fejl er latente,
og opdages først langt tid efter systemet er taget i brug. 54% af fejlene opdages først
efter, at systemet er overdraget til brugerne. Af disse 54% kan 45%-point spores tilbage
til kravspecificering og design, og "kun" 9%-point under udviklingen. De typer
af fejl, der begås, er fordelt på følgende:
|
% af fejlene |
Type |
- |
49% |
Ukorrekte informationer. |
- |
31% |
Forsømmelse. |
- |
13% |
Selvmodsigelser - uoverensstemmelser. |
- |
5% |
Flertydigheder. |
- |
2% |
Malplaceret krav. |
Fordeling af udgifter til udbedring af fejl i systemer. Kilde:
Barry Boehm. |
Jeg er sikker på, at når IT-rådet lægger op til, de så vidt muligt
vil undgå fejltagelser ved indførelse af ny teknologi, så er det fordi, at også de har
erfaring for, at det forholder sig således. De kan måske ikke sætte tal på
fejltagelser sket gennem tiderne, men det kan uden tvivl mærkes, når man lige pludselig
skal betale mere for et projekt end, hvad man forud havde regnet med.
Jeg har selv erfaret, at man stort set ikke kender til kravspecificering, og dermed ikke
ved hvilke roller og opgaver de enkelte deltager skal forholde sig til. I en analysering
af en kravspecifikation (vel at mærke alene) indgår eksempelvis (fra US Department of
Agriculture - Information Technology Center) følgende opgaver og de enkelte roller.
|
Opgave |
Rolle udfyldes af |
- |
Audience Analysis (bruger profil) |
Project Leader |
- |
Entity Relationship Model (logisk) |
Project Sponsor |
- |
Process Logic (fortællende) |
Data Modeler |
- |
Business Rules (disciplinbaseret) |
Team Leader |
- |
Business Rules (proces) |
Peer Reviewers |
- |
Data Definitions |
System Designer |
- |
Prototype (valgfrit) |
Task Lead |
- |
Data Flow Diagrams (valgfrit - højt niveau) |
QA |
- |
Decomposition Diagrams (valgfrit - højt niveau) |
(Valgtfrit) |
- |
Dependency Diagrams (valgfrit - højt niveau) |
(Valgtfrit) |
Dette er kun et eksempel, og heri indgår der en lang række personer,
som nok ikke kan udfyldes i mindre projekter, men det gør ikke opgaverne mindre vigtige
af den grund - man kan slå nogle af rollerne sammen. Men, det må ikke ændre ved det
forhold, at der altid må være mindst to deltagere - en bruger og en udvikler på lige
vilkår. De to typer er utrolige vigtige, ligesom de er placeret i de rigtige roller.
Vigtigt er det, at beskrive et fremtidigt system, ligeså vigtigt er det, at beskrive et
eksisterende system...
4. Konklusion
Mange udviklingslande stræber mod en opbygning af et produktions- og industriapparat,
og udviklingen sker typisk fra et dominerende landbrug. Andre er midt i en overgang fra et
industri til et servicepræget økonomi. Andre igen er i færd med at gennemgå en
forvandling fra en planøkonomi til en markedsorienteret økonomi. Alle disse processer er
påvirket af den stadigt nærmende "informationsrevolution". Ændringerne
manifisterer sig i en række af hardware, og i mere varierende og alsidige software, en
varierende telekommunikationsinfrastruktur. Denne udvikling kan ikke vendes, og det vil
udløse tilpasninger og nye fremgangsmåder på tværs af alle samfundsmæssige
aktiviteter.
IT, eller informationsteknologi, er et meget bredt område, og det omfatter
enhver form for opsamling, behandling, lagring og formidling af data, når blot man bruger
teknologi, og altså ikke blot PC'ere. Informationsteknologi handler især om at få
størst mulig udbytte af den teknologi, man vil tage eller har taget i brug.
Jeg har forsøgt at gøre rede for, at det "populistiske" informationsteknologi
omfatter andet end blot "IT". Under informationsteknologi finder vi også
begreber som informationssamfund, -virksomheder, -systemer og -værktøjer. Den
"nye" informationsteknologi omfatter også kommunikationsteknologi, således at
vi også taler om informationsinfrastruktur - dvs. infrastruktur med et mål, der tillader
adgang til information for alle mennesker fra alle områder.
Mange bruger fejlagtigt ordet "informationsteknologi", når de taler om
computere. Glem ikke, at maskineri og udstyr blot er kapitalvarer, som produkt
af teknologi. En computer er en maskine, der udfører beregninger automatisk. Disse
kapitalvarer kan vi såmænd godt bruge til at øge produktivitet - det kan konkurrenten
også. Vi har såmænd også lært at bruge disse - det har konkurrenten sikkert også.
Informationsteknologi kan øge produktivitet, ja, hvis vi forstår at producere viden ud
fra information ved hjælp af teknologi.
I dag, hvor viden og mennesker er nøglefaktorer, kommer den primære konkurrenceparameter
ikke fra billigere land, men fra vidensinfrastruktur såsom
uddannelsesinstitutioner, designcentre, lokale fagfolk, et lokalt erhvervsnetværk og
telekommunikationssystemer. Har vi klædt hos på til viden, information og menneskelige
resurser som væsentlige faktorer i en fremtidig økonomisk vækst, så må vi også
udtænke nye roller, der er forenelig med en vidensinfrastruktur. Områder som
information- og kommunikationsinfrastruktur er så afgørende for et samfunds velvære i
en informations- og videnshungrende verden, at det er påkrævet at de offentlige må
indtage en mere markant rolle i udvikling af en informations- og
kommunikationsinfrastruktur.
De udviklingsinitiativer, vi gerne vil igangsætte frem mod et informationssamfund, må
dog ikke betragtes som en erstatning for de traditionelle økonomiske
udviklingsaktiviteter. Vi er blot nød til at give "viden" en større vægt i
vores måde at tænke på, især når vi ser på, hvordan vækst egentlig skabes i et
samfund.
Vi ved, at brugen af maskiner og andre produkter kræver "viden",
"færdigheder", "kapital", og andre størrelser. Dette er ikke
teknologi i sig selv. Hvis vi skulle omfatte alle kulturelle egenskaber i definering af
teknologi, så vil resultatet af vore teoretiske antagelser blive tautologiske. Hvis vi
lader menneskelige færdigheder blive en del af definitionen på teknologi, så vil en
antagelse som "teknologiske ændringer forandrer prioritering af arbejdernes
færdigheder" blive cirkulært. Det besynderlige ved teknologi er, at teknologi er
alt det menneskeskabte - hvordan kan teknologi så have en virkning på os?
Informationsteknologi? Øh... hva' med koordinationsteknologi?30)
"Du kan ikke kontrollere hvad du ikke kan måle" -
ophavsmand ukendt...
5. Noter og litteraturhenvisninger
1. Vi importerer også land fra andre lande i form af
f.eks. olie. Husk på, at i økonomi omfatter "land" alle naturlige
resurser.
2. "Social kapital" refereres i dette sammenhæng til det
netværk af sociale relationer, som opretholder og styrker investering af financiel og
intellektuel kapital inden for et samfund.
3. En proces består af de mennesker, som udfører processen, de
værktøjer der benyttes, de procedure de følger og den strøm af materiel og information
mellem de forskellige mennesker, grupper og aktiviteter. En proces' struktur er relativ
statisk, dvs. det ændres kun langsomt med tiden.
4. Gennem tiderne (siden midten af 60'erne) har FN fremhævet mange
forskellige områder, såsom videnskab og teknologi i forbindelse med opbygning af
udviklingslande, herunder overdragelse af teknologi, samarbejder, udbredelse af
information, og videnskabelige og teknologiske investeringer, iværksættelser m.m. Siden
1993 har "Conference on Trade And Development" været den ledende organ indenfor
videnskab og teknologi under FN - http://www.unctad.org/en/enhome.htm
5. Bl.a. UNDP and the Communications Revolution, "The
Technology Revolution Study", Hans d'Orville, United Nations Development
Programme - http://www.undp.org/comm
6. Resultatet af denne undersøgelse benyttes i dag som vejledende
dokument i udviklingsprogrammer og projekter, hvor der indgår informationsteknologi.
7. Infrastruktur er de grundlæggende anlæg og udstyr, der behøves i
et land eller område, for at fungere.
8. "Commission on Science and Technology for Development" er
etableret i 1992, med det formål at fremme det internationale videnskabelige og
teknologiske samarbejde, under "Economic and Social Council". Kommissionen blev
etableret for at give råd, især gennem analyser og finde frem til politiske muligheder,
mhp. at vejlede arbejdet i FN på dette område. I dette sammenhæng fungerer kommissionen
især som forum for undersøgelse af tendenser indenfor videnskab og teknologi, til fremme
for og forståelse af videnskabelige og teknologiske politik, strategier og værktøjer,
især mht. udviklingslandene. Også formulering af anbefalinger og vejledninger til
videnskabelige og teknologiske emner - http://www.unctad.org/en/subsites/archiv/leg27.htm
9. U.S. National Information Infrastructure Virtual Library, "First
Report of The National Information Infrastructure Advisory Council" - http://nii.nist.gov/pubs/common-ground.txt
10. "Europa og det globale informationssamfund. Anbefalinger
til det Europæiske Råd", Bruxelles, 1994. Resumé findes i "Info-samfundet
år 2000 - Bilag", Forskningsministeriet.
11. "The New Economy", en undersøgelse foretaget af
Investor's Business Daily og Technometrica Institute of Policy and Politics - http://www.technometrica.com
12. Skriftlig orientering om lovgivningsmæssige tiltag på
informationsteknologiområdet, Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og
Kommunikation - http://www.tanap.gl/_skjul/redegoer/itlovhel.htm
13. Som ikke kommer fra IT-rådet, men fra Direktoratet for Turisme,
Trafik, Handel og Kommunikation. Intentionen var at få bragt den grønlandske lovgivning
på niveau med danske og internationale krav og standarder på området.
14. IT-rådets kommissorium, 7. januar 1999 - http://www.tanap.gl/_skjult/itkomm.htm
15. Årsberetning fra Roskilde Universitetscenter, Datalogi, "Hvad
en milliard kan bruges til i informationsteknologiens slaraffenland" - af Elin
Rønby Pedersen, Lektor i Datalogi - http://www.dat.ruc.dk/administration/beretninger/1995.html
16. Serviceydelser omfatter uddannelser indenfor
"informationsteknologi", konsulentvirksomhed, teknisk service osv.
17. I rapporten fra udvalget om "Informationssamfundet år
2000" nævnes en række af Danmarks informationsteknologiske stærke og svage
positioner i forhold til omverdenen.
18. "Info-samfundet år 2000", en rapport fra
udvalget om Informationssamfundet år 2000 - Forsningsministeriet, oktober 1994.
19. Bemærk - Korrekt anvendt informationsteknologi...
20. Det er faktisk min agt, at foretage en gennemgribende
undersøgelse af holdningen til informationsteknologi, -systemer og -værktøjer i
Grønland på et senere tidspunkt. Især i hvor udstrakt grad virksomhederne udnytter
"informationsteknologi" i begrebets mest væsentlige definition.
21. Man skelner som regel mellem informationsteknologi (IT) og
informationssystemer (IS).
22. En to-dimensional datastruktur af knyttede rækker og søjler - en
elektronisk tabel.
23. K. Lyttinen og R. Hirscheim, "Information systems failures
- a survey and classification of the empirical literature", fra Oxford Surveys in
Information Technology, Vol. 4, 1987.
24. G. Merrill, "Uncertainty calls for brave decisions",
Management Consultancy, June 1993.
25. B. Hochstrasser og C. Griffiths, "Controlling IT
Investments. Strategy and Management", Chapman & Hall, 1991.
26. Jeg håber, at jeg på et senere tidspunkt kan kigge på disse
undersøgelser.
27. Det kan jeg sige med sikkerhed, fordi ingen (eller kun ganske få)
vil kunne svare på, hvad ISO 9000 er...
28. Meget af brugernes viden er iøvrigt stiltiende.
29. Professor Barry Boehm (og sammen med andre) har udgivet en
lang række bøger, der særligt handler om systemudvikling og de problemer der opstår
omkring disse (både økonomiske og praktiske) , og han har udført en lang række
undersøgelser 80'erne og 90'erne - bl.a. "A Spiral Model of Software Development and
Enhancement" (om systemernes livscyklus), "Software Risk Management", m.m.
Barry Boehm er det navn jeg har stødt flest gange på, især når jeg gennem tiderne
flere gange har beskæftiget mig med "kravspecificering", men jeg har desværre
ikke adgang til nogle af hans mange bøger, skønt mange også har refereret til nogle af
hans undersøgelser. Jeg har kun brudstykker af disse.
30. Yep, koordinationsteknologi findes også. Et område man begyndte
at fokusere på i 80'erne, baseret på computerteknologi, organisationsteorier,
ledelsesteorier, økonomi, sprog og psykologi. |