Informationsteknologi som økonomisk vækstfaktor?

2. udgave, oktober 1999
af Bent Normann Olsen - stud.scient.adm., Udvikler, Mensa Int., TOPS, Intertel

Forord

Den enorme mængde af information og den teknologiske udvikling, der finder sted omkring os, er en realitet i det internationale samfund, som hverken kan eller vil ignoreres, og slet ikke undgås. Ligesom vi ikke kan trække os tilbage fra det internationale marked, og tvunget til at tilpasse os dets økonomi og konkurrence, så er vi også nød til at indrette os efter det nye globale informationssamfund.

Informationssamfundet er på vej. En "digital revolution" har allerede udløst strukturelle ændringer, der er sammenlignelige med sidste århundredes industrielle revolution - med tilsvarende høje økonomiske interesser. Processen kan ikke stoppes, og det vil på et tidspunkt lede til en ren vidensbaseret økonomi.

Spørgsmålet er ikke, om vi vil deltage i det globale informationssamfund eller ej. Vi er et åbent samfund, som til stadighed ønsker at deltage aktivt på det internationale plan, hvorfor vi allerede er involveret. Spørgsmålet er, hvordan og hvorfor vi vil deltage?

Jeg håber, dette arbejde (som primært fokuserer på det grundlæggende) kan blive et springbræt for fremtidige arbejder, der gerne skulle fokusere dybere på de påvirkninger et globalt informationssamfund har, og kan have, på et samfund som Grønland.

Indholdsfortegnelse

1. Kort historisk indledning
1.1 - Informationsteknologi
1.2 - Behovet for en informationsinfrastruktur
1.3 - Informations- og kommunikationsteknologi
1.4 - Behovet for en strategi for informationsinfrastruktur

2. Hvad er informationsteknologi
2.1 - Begrebsbestemmelse af "informationsteknologi"
2.2 - Begrebsbestemmelse af "teknologi"
2.3 - Hvad er så informationsteknologi

3. Problemer med indføring af informationsteknologi
3.1 - Det største problem...
3.1.1 - Første generation af udviklingsmodeller
3.1.2 - Anden generation af udviklingsmodeller
3.1.3 - Tredje generation - færdigheder som basis
3.2 - Vigtigste lærestreg fra de gamle projekter

4. Konklusion

5. Noter og litteraturhenvisninger

1. Kort historisk indledning

Informations- og kommunikationsteknologi er på kanten til at bringe endnu en revolution frem i samme skala, som rystede det forrige århundrede. Udbredelsen af disse nye teknologier på alle niveauer, økonomisk og socialt, er således gradvis ved at omforme vort samfund til et "informationssamfund", lokalt såvel som globalt. De nye vækstmuligheder på området har iværksat en række, især økonomiske, tiltag, nationalt såvel som internationalt. Udviklingsprogrammer har traditionelt betragtet produktion udfra tre hovedelementer; land¹⁾, arbejdskraft og kapital. Denne opfattelse ignorerer dynamiske informationsteknologiske faktorer, såsom viden, information og menneskelig relationer - faktorer som ikke umiddelbart kan inddeles under land, arbejdskraft og kapital.

Arbejdskraft til produktion har "altid" været en særlig vanskelig faktor, idet lande og erhvervslivet i praksis behandler arbejdskraft som en produktionsfaktor, som nødvendigvis må reduceres, mens man fra myndighedernes side, med deres økonomiske udviklingsprogrammer, og som udbytte af deres investeringer, netop ønsker at fremme beskæftigelsen. Man har sat spørgsmålstegn ved dette klassiske forhold, fordi de bl.a. ignorerer, igen informationsteknologisk vigtige, faktorer som innovation, teknologi og social kapital²⁾.

Den traditionelle industrielle metode til at måle produktionsprocesser³⁾ på, fokuserer primært på den aktuelle drift. De måleenheder, der sædvanligvis benyttes, er f.eks. "antal enheder produceret pr. skiftehold" - enheder, der skal måle nytten af driften. Altså, udnytter processen alle resurser til dens maksimale kapacitet? En sådan metode er såmænd ikke så svær at indstudere, og tage i brug, og formodentlig også det mest passende for produktionsprocesser, hvis hovedmål blot er, at producere endnu flere af det samme produkt. En sådan virksomhed kan snildt karakteriseres på følgende måde: "Vi leverer dimser. Du kan få dem i x antal forskellige varianter til et sæt pris. Køb disse eller lad være".

Anderledes forholder det sig med informationssamfundet, og de hovedprincippielle forskelle mellem et industrisamfund og informationssamfund, kan kort skitseres som følgende:

Centrale forskelle mellem industri- og informationssamfund:
	Det funktionelle industrisamfund	Det strategiske informationssamfund
	Masseproduktion	Specialproduktion
	Arbejdskraften betjener værktøjerne	Værktøjerne betjener arbejdskraften
	Arbejdskraften udfører rutinepræget opgaver	Arbejdskraften anvender viden
	Ledelses- og kontrolstrukturer	Fælles kontrolstrukturer
	Intensiv i kapital	Intensiv i viden
	Kapitalister ejer produktionsmidlerne	Arbejdskraften ejer produktionsmidlerne
	Kapital er den primære drivkraft	Viden er den primære drivkraft
Fra at have funktionel informationsteknologi, er vi i dag gået over til at have strategisk informationsteknologi. Kilde: "Measuring The Information Age Business", Gary S. Tjaden, Ph.D., The Center for Enterprise Systems.

1.1 Informationsteknologi

Informationsteknologien har ændret sig markant de sidste 20 år. Ændringer i samfundsmæssigt sammenhæng kan nu, i højere grad end før, også anes i den kulturelle udvikling. Denne tendens afspejles i to generelle ledetråde for informationsteknologiens rolle i et moderne samfund:

- Informationsteknologi benyttes ikke længere alene på det funktionelle plan. Den er i højere grad blevet en afgørende konkurrenceparameter for produktion og effektivitet - både for produkter og serviceydelser.

- Informationssystemer automatiserer ikke længere blot processer, den forandrer også processer. Disse forandringer indebærer ændringer i produkter, organisationsstrukturer, roller, relationsmønstre, m.m.

For mere end 20 år siden var computeren "blot" noget, man tog med i nogle rationaliseringstanker, og nærmæst udelukkende som et funktionelt redskab. Senere skulle computeren dog i stigende grad anvendes strategisk, først i militæret og senere i økonomiske sammenhænge, fordi teknologien for alvor blev et middel til bred økonomisk vækst. Det skal dertil siges, at det først er i de senere år, man virkelig er begyndt at erkende, at informationsteknologi kan have en væsentlig strategisk betydning for både samfund og de enkelte virksomheder. Det er vi ikke alene om at ville fremhæve. Alligevel er der stadig en synlig tendens til at lægge for megen vægt på de praktiske niveauer, og mere snævre teknologiske problemstillinger. Vi finder således, at det nogle gange kan synes lettere at enes om at indføre teknologi, end at enes om afgørende kulturelle og strukturelle ændringer - både i samfundet og i virksomhederne.

1.2 Behovet for en informationsinfratruktur

90'erne var årtiet, hvor en hel række af politiske tiltag begyndte at dukke op. Bl.a. anbefalede en FN⁴⁾ undersøgelse⁵⁾ for ikke længe siden⁶⁾, at hvert land bør udvikle en strategi, der prioriterer investeringer i landets informationsinfrastruktur⁷⁾, og i et bredere samspil med prioritering af deres udviklingstiltag. En anden FN-kommission⁸⁾ har erkendt vigtigheden af informationsteknologien, som en afgørende nødvendighed for udvikling, planlægning og beslutningstagning. Denne kommission fokuserer deres arbejde omkring informationsteknologi, og dens betydning for vækst og udvikling, især i udviklingslandene. Arbejdet omfatter bl.a. politiske, institutionelle, juridiske og infrastrukturelle krav, overdragelse og anvendelse af informationsteknologi. Kommissionen fungerer som forbindelsesled til UNCTAD, når det drejer sig om langsigtede programmer og landeundersøgelser af det videnskabelige og teknologiske niveau, og innovativt politik, for alle interesserede lande.

Af de mere kendte tiltag finder vi i USA, hvor Clinton/Gore-administrationen tog initiativet til "The National Information Infrastructure"⁹⁾, hvor myndighederne f.eks. indtager en markant rolle, som de drivende kræfter i brugen af informations- og kommunikationsteknologi.

	Formålet med "The National Information Infrastructure":
1)	At man skal finde metoder til at få informationsteknologien til at arbejde for een, ved at sikre at disse nye resurser bliver et fremskridt for det amerikanske folk, i tråd med forskellige kulturelle værdier og for ligestilling.
2)	At sikre at kommunikation vil opbygge et stærkere samfund, og en stærkere sammenhold i samfundet.
3)	At den enkelte skal have mulighed for at deltage i opbygningen af "The Information Superhighway". Det skal være et værktøj, tilgængelig for alle, i alle aldre, uanset økonomisk, social og kulturel baggrund, og uanset funktionelle evner eller begrænsninger - ikke kun for en udvalgt gruppe. Det skal være økonomisk overkommeligt for den enkelte, nemt at bruge, og adgang fra selv de yderste og fattigste områder.
4)	At sikre at den enkelte borger tager et medansvar i opbygningen af "The Information Superhighway" - i den private sektor, hos myndighederne på alle niveauer og de enkelte borgere.
5)	At opretholde førerpositionen i udviklingen af serviceydelser, produkter, og et åbent marked, der kan lede til en spredning af "The Information Superhighway". Forskning og udvikling skal være et helt centralt element i videre udvikling.

I bestræbelserne på at opfylde ovennævnte mål, så berører rådet nogle hovedemner, og fremfører disse som grundlæggende spørgsmål. Hvad er de mest egnede roller for den private sektor og den offentlige? Hvordan kan de individuelle lokale ledere arbejde for at sikre fordele i deres lokale samfund?

Andre spørgsmål omfatter infrastrukturens sociale betydning. Hvordan virker infrastrukturen på de fundamentale rettigheder og friheder, omfattende retten til fri ytring og privatliv? Hvordan kan disse rettigheder balanceres med behovet for at beskytte intellektuel ejendom og forebygge elektronisk kriminalitet? I hvilket omfang forbedrer infrastrukturens livet for mennesker uden financielle resurser til at opnå adgang til "The Information Superhighway"? Hvor godt bevarer infrastrukturen sammenholdet i samfundet?

Før man fastlægger en informationsteknologisk strategi, så opstiller man altså en række kritiske spørgsmål, som man forsøger at få belyst fra alle sider.

	Fire kritiske emner, som må behandles på et tidligt tidspunkt:
1)	Hvor ligger de berørte hovedområder i den enkelte borgers liv?
2)	Hvad betyder en almen adgang, og hvilken rolle spiller det i et informationssamfund?
3)	Hvad er reglerne for intellektuel ejendom, privatliv og sikkerhed?
4)	Hvem har hovedrollerne, og hvad er deres roller?

I en række andre lande har man også iværksat tilsvarende tiltag, og efter den europæiske Bangemann's rapport¹⁰⁾ har det medført at også de "resterende" europæiske lande har opbygget deres egne strategier for informationsinfrastruktur.

Information Superhighway
Udtrykket "Information Superhighway" blev første gang brugt i forbindelse med "The National Information Infrastructure". Informationsteknologien har man kendt længe i USA, og den nye kaldes da også "New Information Technology". Forskellen mellem den "gamle" informationsteknologi og den "nye" informationsteknologi er, at man i den nye har taget højde for informationens frie bevægelighed, som jo bekendt har undergået en formidabel udvikling i det globale netværk. Derfor har man erfaret, at der var/er et behov for at knytte kommunikationsteknologi tættere sammen med informationsteknologi - informationsinfrastruktur. Men, "Information Superhighway" er mere end blot internettet.

	Informationsinfrastruktur omfatter følgende:
1)	Det er satelitterne, landbaseret og trådløse teknologier, der leverer til hjem, virksomheder og andre offentlige og private institutioner.
2)	Det er information, der strømmer igennem infrastrukturen, hvadenten det er i form af databaser, dokumenter, film, musik, lyd, billede eller software til computere.
3)	Det er computere, fjernsyn, telefoner, radioer og andre produkter, som vi vil tage i brug for at få adgang til information.
4)	Det er de mennesker, som vil yde, lede og skabe nye information, og som vil hjælpe andre på det område.
5)	Og det er de individer, som vil bruge og drage fordel af "Information Superhighway".

1.3 Informations- og kommunikationsteknologi

Informationsteknologi er ikke en nyhed, og i USA nedsatte man f.eks. allerede i 1973 Technology Development Council - rådet for teknologisk udvikling. Deres formål er stadig at fremme forskning og udvikling, og etablere et solidt grundlag for en organiseret og systematisk vækst i landet på dette område. Dette råd forudså tidligt, at der skulle tages initiativer og støtte både kort- og langsigtede teknologiske projekter. Rådet har med tiden udviklet sig til et nationalt forum indenfor alt R&D planlægning, projektformulering, vurdering og efterfølgende implementering af projekter (inden for elektronik og relaterede emner) gennem offentlige tilskud. Rådet opererer for øjeblikket gennem 11 arbejdsgrupper, som hverisær fokuserer på et specifikt område, såsom:

Komponenter, materialer, forbruger elektronik, professionel elektronik, strategisk elektronik, informationsteknologi, menneskelig resurseudvikling, industrielle applikationer, landbaseret og sociale applikationer, infrastruktur og sundheds- og bio-teknologi.

Ifølge en undersøgelse¹¹⁾ foretaget i USA i 1997, så mener mere end halvdelen af ledende chefer, at informationsteknonogien har en medvirkende årsag til den stadigt stigende vækst i økonomien, næst efter øget produktivitet og nationalbankens (USA's) økonomiske politik. Den amerikanske økonomi har længe været et af de mest konkurrencedygtige, og gradvist som information bliver gangbar "valuta", så giver "Information Superhighway" lovende økonomiske fordele, i områder som produktivitet og konkurrenceevne i det globale marked. USA's økonomi rangerede bl.a. som den mest konkurrencedygtige i verden i 1995, og man tillagde deres unikke evne til at bruge computere og telekommunikation en stor del af æren herfor.

Der er derfor ikke noget underligt i, at den "nye informationsteknologi" optager mange sind i de fleste lande. De respektive regeringer har trinvis præsenteret udstrakte strategier for informations- og kommunikationsteknologi - indgreb, regulering og støtte, og de temaer, man tager op, kan, fra land til land, være ret identiske. Dog henleder de enkelte lande ofte til generelle spørgsmål, på baggrund af deres individuelle prioriteringer, og i tråd med deres nationale og kulturelle identitet.

De enkelte strategier afspejler naturligvis også politiske, økonomiske og sociale betingelser i landet, og mens der kan være mindre forskelle, især i forbindelse med implementeringen, så har de et afgørende element til fælles: ansvaret for udviklingen af informationssamfundet skal lægges over på den private sektor - de offentliges rolle begrænses til at støtte, udnytte og regulere informations- og kommunikationsteknologien. Sammenfaldene har ingen europæisk land derfor fremsat konkrete forslag til projekter omhandlende informationssamfundet, idet de indretter sig på, at lade markedskræfterne råde (som anbefalet i Bangemann's rapport). Istedet satses der f.eks på, at sikre en harmonisk udvikling af informations- og kommunikationsteknologi gennem lovgivning, der skal yde det juridiske grundlag.

Selvom det grønlandske IT-råd er nyt (og såmænd nok ikke har haft tid til andet end de indledende møder), så berører rådet en lang række af de områder, som "foregangslandene" også har behandlet. Selvom der endnu ikke forelægger noget konkret fra rådet, bortset fra en tidligere redegørelse¹²⁾ til landstinget¹³⁾, så er der alt mulig grund til at mene, at rådet er inde på noget, der kan være med til at skabe et informations- og kommunikationsteknologisk strategi i Grønland.

Det grønlandske IT-råd, etableret januar 1999, har følgende formål¹⁴⁾:

	Område:	Især om følgende:
1)	Technologisk, økonomisk, socialt og juridisk...	Rådgive direktoratet og Landsstyret om en bred vifte af forhold omkring indførelsen og udnyttelsen af informationsteknologi i Grønland, herunder eksempelvis økonomiske, beskæftigelsesmæssige og juridiske aspekter.
2)		Virke som initiativtager til projekter, tiltag og aktiviteter, der kan skabe fordelagtige vækstmuligheder for IT-virksomheder i Grønland.
3)		Rådgive Landsstyret i implementeringsfasen, så dette på forhånd kan tage højde for, at der sker færrest mulige fejltagelser i forbindelse med indførelse af ny teknologi i det grønlandske samfund.
4)		Rådgive Landsstyret om nødvendige og perspektivrige uddannelsesmæssige tiltag.
5)		Rådgive Landsstyret i internationale IT-mæssige spørgsmål.

Man har klart indset, at viden og information stadig får en større og større indflydelse på vort økonomi, men som et samfund er vores politik desværre endnu ikke tilnærmelsesvist begyndt at undersøge videns rolle alene på en række forskellige områder. Den øget brug af begreberne "vidensbaseret" eller "teknologibaseret" økonomi viser dog et tegn på øget opmærksomhed hen imod, hvordan vi håndterer viden og information, som noget grundlæggende med hensyn til spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe vækst. Selv i dens mest primitive form har produktion jo aldrig været mulig uden viden og information, og teknologi har altid givet et fundament for en økonomisk udvikling.

1.4 Behovet for en strategi for informationsinfrastruktur

Vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse er de primære udfordringer mange lande tager op - en god start på det 21. århundrede. Det betragtes ihvertfald som en vigtig proces, og kritisk for fremtidens samfund. Der er udviklet en række positive visioner, særligt betonet af, at informations- og kommunikationsteknologi, og de relaterede serviceydelser, har en potentiale til at oppebære en stabil og bæredygtig vækst, øge konkurrenceevnen, åbne nye beskæftigelsesmuligheder og forbedre livskvaliteten for alle.

De områder, der behandles
	Område:	Især om følgende:
1)	Technologisk	Konvergens, gennembrud, og lavere teknologiske omkostninger ved databehandling, telekommunikation og tilvejebringelse af information er grundlaget for den brede anvendelse af teknologien i alle facetter af vore liv.
2)	Økonomisk	Viden og information forbruger mere af vore sociale aktiviteter end produktionen af varer. Information er blevet blodet i vore sociale adfærd og organisation. En informationsinfrastruktur giver mulighederne for dette. De ledende industrier bliver vidensindustrier.
3)	Erhvervsmæssigt	Netværk, grundlæggende serviceydelser, programmer, og hvor der er et behov for at stimulere udvikling af programmer i områder man finder vigtige. Topologien i den begyndende informationsinfrastruktur - netværk af distribureret systemer, som understøtter fleksible informationsstrømme uden grænser - inspirerer til flade ledelsesstrukturer, samarbejde, decentralisering og evne til at overgå til små og fleksible produktionsenheder, som stadig kan koordineres og administreres effektivt.
4)	Socialt og kulturelt	Sociale og kulturelle sider, der også omfattter sprog og særlige kulturelle dimensioner i et informationssamfund. Orientering om informationssamfundet, med det formål at øge befolkningens bevidsthed om og støtte til informationssamfundet. Ved hvert tastatur sidder et individ, med et værktøj til såvel at udbrede og modtage information. Individuel deltagelse i lokale eller globale fællesskaber bliver forbedret, en livslang uddannelse skal fremmes, adgang til information skal lettes, nærdemokrati bliver gjort mulige og frivillige fællesskaber bliver styrket.
5)	Geografisk	I den begyndende informationsinfrastruktur måles nærhed ved effektiv adgang, og ikke afstand. Tilstedeværelse via telekommunikation vil være tilstrækkelig, hvor fysisk tilstedeværelse indtil dato har være påkrævet.
6)	Juridisk	Regulering og juridiske rammer, hvori nye forslag kan bringes frem, især med hensyn til telekommunikationernes infrastruktur og serviceydelser, mediekoncentrationer, opdatering af "spillets regler" i forbindelse med TV-selskabernes frie bevægelighed i og udenfor samfundet, såvel som beskyttelse af retten til intellektuel ejendomsret og beskyttelse af privatlivets fred. Balancen mellem retten til privatlivets fred, såvel som retten til informationadgang, er især i centrum i et fremtidigt informationssamfund.

På kort sigt vil følgerne af informationssamfundet ikke nødvendigvis være til fordel for alle borgere. Arbejdestagere, hvis jobs bliver overflødige, som følge af en øget automatisering, eller som må lære helt nye færdigheder sent i deres karriere, vil betragte informationssamfundet med frygt og mistillid. Andre vil være tilbøjelige til at blive fremmedgjorte i forhold til den etablerede del af samfundet, efterhånden de ikke kan udføre deres daglige forretninger, som til stadighed vil falde inden for informationsteknologiens verden. Der er en alvorlig risiko for, at et samfund vil blive splittet i en ny type af nogen, som har og nogen, som ikke har. Indgreb fra myndigheder er derfor påkrævet, for at sikre, at fordelene i et informationssamfund opnås så hurtigt som muligt, og de dårlige virkninger undgås, eller i det mindste mindskes.

Fire hovedprincipper
	Princip	Især med følgende formål:
1)	Forbedring af virksomhedsmiljøer	Herunder lempelse af reguleringer indenfor telekommunikation, stimulering af det hjemlige marked, styrkelse af det hjemlige marked med nye juridiske tiltag omkring informationsteknologi, og tilskyndelse til industrielle ændringer.
2)	Investering i fremtiden	Herunder vidensbaser, uddannelser og en bæredygtig udvikling.
3)	Borgerne først	Herunder styrket integration, beskyttelse af forbrugerne, bedre offentlige service og sikre den kulturelle forskellighed.
4)	Den internationale udfordring skal tages op	Heri definering af internationale regler, standarder, samarbejde med naboer, og bedre integrering af udviklingslande.

2. Hvad er informationsteknologi?

I Danmark anvendes årligt omkring 75-100 mio. kroner (1995) fra det offentlige til informatonsteknologiske forskningsprojekter, mens private virksomheder bruger omkring 60-70 mio.¹⁵⁾. Tilsammen svarer disse beløb til Paul Allen's (medstifter af Microsoft) indskud i hans nye informationsteknologiske tænketank - Interval Research Corporation. Her investerer en enkel mand lige så meget i informationsteknologisk forskning som et helt land (Danmark).

Investeringer i "informationsteknologi", som procentdel af landenes bruttonationalprodukt. Desværre findes lignende tal ikke for Grønland. Kilde: Udvalget for "Informationssafundet år 2000".

Selvom det tilsyneladende ser ud som om Danmark har en "informationsteknologi" på niveau med USA, så er der en væsentlig forskel på disse to investeringsstørrelser. Halvdelen af Danmarks investeringer i "informationsteknologi" går til servicesydelser¹⁶⁾, mens det kun drejer sig om en tredjedel for USA's vedkommende. USA investerer langt mere i forskning og udvikling, og har i højere grad en tradition for anvendelse af, og forskning inden for, informationsteknologi.

Nogle af de "informationsteknologiske" styrkepositioner Danmark har¹⁷⁾, er "en stor udbredelse af PC'ere og andet IT-hardware, herunder lokale netværk og flerbrugercomputere" og "en udbredt brug af IT i det private erhvervsliv og hos offentlige myndigheder"¹⁸⁾. Men modsat nævnes det som en svag position, at "kun relativt få danske virksomheder bruger i dag edb som strategisk værktøj". Informationsteknologi går netop ud på at udnytte information og teknologi strategisk! "En udbredt brug af IT" og manglende brug af "edb som strategisk værktøj" hænger ikke sammen!

2.1 Begrebsbestemmelse af "informationsteknologi"

"Rigtigt anvendt vil informationsteknologien være en kilde til økonomisk udvikling, større livskvalitet og bedre offentlig og privat service"¹⁹⁾ var blot et af de mange resuméer udvalget om Informationssamfundet år 2000 fremhævede i deres rapport. Man finder altså informationsteknologi, ligesom andre lande, som et kritisk element i en hver succes. Og de har ret. Informationsteknologi er blevet en afgørende konkurrenceparameter for moderne virksomheder, fordi den teknologiske udvikling til stadighed vil give virksomheder nye muligheder. Der er ikke noget rystende nyt i det.

Det rystende ligger i, at mange tror, at en computer er informationsteknologi. Dette er ganske enkelt ikke korrekt. Hvis man foretog en undersøgelse²⁰⁾, så vil de fleste nok blive overrasket over, at mere end halvdelen vil tro, at en personlig computer var det samme som informationsteknologi. Ethvert fremskridt vil ligge i forståelsen af, hvorfor dette ikke forholder sig sådan.

Hvad de fleste vil kalde "informationsteknologi" bør rettere kaldes "informationsværktøj" og "informationssystemer"²¹⁾. Bill Gates, Microsoft, udtalte engang, "I'm a big believer that this is the Information Age and that the PC as it evolves is the tool of the Information Age". Der er især to grunde til, hvorfor man skal fastholde denne sondring.

a) Hidtil har man forgæves forsøgt at illustrere, at der ikke er noget forhold mellem en virksomhed's udbytte og det sum virksomheden bruger på værktøjer såsom computere (som andre vil kalde informationsteknologi). De virksomheder, der søger økonomisk tryghed med den begrundelse, at de vil holde trit med udviklingen ved at bruge summer til værktøjer såsom computere (mens man kalder det informationsteknologi), påfører sig selv og deres investorer en stor skade, i og med at de følger en ufuldendt strategi.

b) Computere, og deres tilknyttede software, er i sidste ende blot værktøjer. De er værktøjer, som kan benyttes til at manipulere og lagre data, og nogle gange producere information. På samme måde er kommunikationsudstyr, og deres software, værktøjer til at flytte data og information fra et sted til et andet. Disse informationsværktøjer er meget nyttige, men de er der også bare. Derfor kan de ikke i sig selv tilbyde nogen meningsfuld strategisk fordel. At henvise til disse som værktøjer (eller f.eks. computer teknologi), istedet for informationsteknologi, vil nok påskynde os til at anbringe disse i deres rette plads i vores strategisk tænkning.

Når informationsteknologi ikke er, som mange tror, så er der nok behov for en klarere forståelse af de grundlæggende begreber for information og teknologi. Samtidig vil det være ligeså vigtigt også at forstå, hvad viden er.

2.2 Begrebsbestemmelse af "teknologi"

Inden vi vender tilbage til "informationsteknologi", så kan vi forsøge at definere teknologi først. "Science clears the fields upon which technology can build" - har Werner Heisenberg engang sagt. Teknologi betragtes som anvendelse af videnskab. Vi laver vores videnskabelige forskning, udvikler vores videnskabelige teorier og udgiver måske dette i en videnskabelig tidskrift. Teknologi kommer haltende bagefter, læser tidskriften og finder en måde at vende dette videnskab til noget nyttigt. I følge Cognitive Science Laboratory ved Princeton University er teknologi da også en videnskabelig disciplin i anvendelse af videnskabelig viden i praktiske problemer.

Etymologisk har begrebet "teknologi" græske rødder; "techne", kunst, der især i betydningen om det nyttige i håndværk fremfor de finere kunstarter - det er tømrerhåndværk og skomageri fremfor poesi og dans. Logos, veltalende, eller logisk sluttende fornuft. Grækerne kendte dog ikke til det sammensatte ord, "technologos". Antikken troede, at poeter og filosoffer var gejstligt inspireret, og at håndværkere hovedsageligt var motiveret af "techne" - det mekaniske i håndværk. Ifølge Oxford English Dictionary, så er den oprindelige engelske betydning, helt tilbage til begyndelsen af det 17. århundrede, "et foredrag eller afhandling om kunsten, eller den videnskabelige undersøgelse af den praktiske eller industrielle kunst".

I dag skal vi imidlertid passe på, hvordan vi definerer "teknologi", fordi det helt afhænger af hvilket område vi beskæftiger os med - biologi, politik, økonomi, social, m.m. Økonomisk vil man definere teknologi i retning af "aktiviteter, der udføres af sociale grupper, og beror på viden, færdigheder og materielle midler, og som bestemmer hvor stort et resultat, der opnås ved aktiviteten". Økonomer vil nikke genkendende til, at teknologi er viden anvendt til produktion. Teknologi kan tillade en yderligere forskydning af et lands produktionsmuligheder udadtil, og skabe en potentiel større udbytte og indtægt fra de samme resurser - eller omvendt kan det tillade en produktion på samme niveau, blot med færre resurser.

Teknologi er svær at definere, fordi teknologi ikke er en bestemt genstand, men en måde at gøre tingende på, og en måde at tænke. Teknologi omfatter ikke blot hele det akkumulerede og sammesatte videnskab og viden om maskine/værktøj, og de værktøjer som findes på verdensplan - teknologi omfatter også de enkelte landes forståelse for, færdigheder i, uddannelse og træning i det helt centrale i brugen af en sådan viden.

Men, det skal understreges, at den fysiske manifestation af teknologi, såsom en computer, ikke er teknologi i sig selv - det er viden om, hvordan man fremstiller en computer, vi kan kalde for teknologi - "computer teknologi".

Lad os f.eks. antage at en kemiker udvikler en ny måde at kopiere DNA-strenge. Kemikeren siges nu at have udviklet en ny "teknologi" for kopiering af DNA. Teknologien er den nye opskrift (måden at blande på). Eller, sagt på en anden måde, så kan man sige, at kemikeren har udviklet en ny "viden" om (måden at blande på), hvordan man producerer DNA. Denne ny viden findes i hjernen hos kemikeren (opfinderen, eller udvikleren), som senere kan forvandle det til papir - måske for at tage patent, eller for at delagtiggøre andre i denne viden. For at viden kan eksistere kræver dette, til at begynde med, ikke andet end opfinderens hjerne. End ikke de instrumenter kemikeren har brugt til at udføre eller teste opkriften (viden) er nødvendige. Altså, viden (teknologi) er adskilt fra instrumenterne (værktøjer), der kræves for at tage den i brug.

Selvom teknologi kræver menneskelig kapital for at komme i anvendelse, så må teknologi bestemt heller ikke knyttes til menneskelig kapital, ligesom teknologi ikke kan knyttes til de værktøjer, der tages i brug. Udgifter til oplæring af medarbejdere til en ny produktionsproces er ikke en investering i viden (teknologi), men i menneskelig kapital. Menneskelig kapital er også forskelligt fra teknologi, idet menneskelig kapital kun kan placeres et sted, og udføre én ting, ad gangen.

Når viden én gang er opfundet, så er der en uudtømmelig tilførsel af det, og det kan ikke forbruges. Det er lige til at bruge i lige så mange hjerner, som kan fatte det. Hvert af disse hjerner (som menneskelig kapital) kan bruge viden efter behov og ønske. Imidlertid kan viden blive forældet, når det fortrænges af ny viden. Menneskelig kapital kan, på den anden side, forbruges, enten ved at dets viden bliver forældet eller ved at ophøre med at anvende det.

Teknologi skal betragtes ligesom andre videnskabelige grene (biologi, fysik, astronomi, zoologi, osv.), med den lille væsentlige forskel, idet de forskellige videnskabsgrene handler om forskning af vores verden, sådan som den nu engang er skabt, mens teknologi handler om forskning om de ting mennesket selv har skabt.

Man kan også til sidst bemærke, at den samme fysiske manifestation af teknologi, igen, en computer, kan have helt forskellige virkninger på produktion og produktivitet i forskellige lande. Opstår en sådan uensartethed, så kan teknologi både få positive og negative følger for samfundets investeringer i menneskelige, sociale eller andre typer af kapital, hvorefter vi også her implicit kan fremhæve, at der kan opstå teknologiske kløfter.

2.3 Hvad er så informationsteknologi?

Data er fakta. Information er et resultat af en organisering af data, eller data sat i forbindelse med hinanden - andre vil definerer information som viden opnået gennem undersøgelse, erfaring eller undervisning. Viden tillader sikre forudsigelser af fremtidige resultater. Data kan f.eks. være målte værdier af en produktionsproces. Indsamling af sådanne data, og efterfølgende indtegning af disse til et diagram, vil resultere i information (en tendens, måske). Viden er så evnen til at forudse processens fremtidige ydelse udfra denne information, simpelthen ved at vide, hvor man skal lede efter data udenfor diagrammets grænser.

Informationsteknologi er metoder, eller paradigma, om information, hvori man kan drage nytte af eksisterende teknologi. Som nævnt før, så er informationsteknologi ofte brugt til at henvise til værktøjer såsom computere, programmer og netværksprodukter - værktøjer til manipulering af data og information. Dette skulle nu fremgå meget klart, at en sådan brug af dette begreb er forkert. For at illustrere dette, så kaldes et program til manipulering af information baseret på en relationsmodel²²⁾ for relationsdatabasesystem. Systemet er et informationssystem, computeren er informationsværktøjet, mens relationsmodellen er den anvendte informationsteknologi. Men brugen af et relationsdatabasesystem betyder ikke nødvendigvis, at man har taget informationsteknologien i brug - det er udvikleren og udbyderen af systemet, der har udnyttet en bestemt teknologi til at fremstille et system. Bruges de informationer, som systemet har til opgave at behandle, til at skabe viden hos slutbrugeren, så udnyttes informationsteknologien.

Til dagligt betyder en sådan forkert brug ikke noget specielt, men sammenhænget skulle meget gerne give en forståelse af den pointe, som gerne skulle fremhæves her. I forbindelse med diskussioner om informationssamfundet, er det dog vigtigt, at disse begreber bruges korrekt. De aktiviteter man udfører for at producere et tilfredstillende udbytte af en investering i informationsværktøjer, er meget forskellige fra det udbytte en investering i informationsteknologi nødvendigvis vil give.

Det skulle nu fremstå meget klart, at vi skal være forsigtige, når vi f.eks. siger: "Vi vil investere kr. 1 mio. de næste 5 år i informationsteknologi". Hvis det er formålet at investere i computerudstyr eller softwarepakker, så er dette ikke en investering i teknologi, men i værktøjer. Hvis det er virksomhedens formål at udvikle ny måder at udføre aktiviteterne på, så er det en investering i teknologi eller viden.

For virksomheder er der kun to grundlæggende måder at bruge informationsværktøjer på - at manipulere med data og information, og at automatisere komplekse processer (hvis det formodes, at der eksisterer en høj grad af viden om, hvordan dette gøres). Som nævnt, så er informationsværktøjer så almindelige, at de i sig selv ikke kan give en konkurrencemæssig fordel. Det er virksomhedens informationsteknologi (måden informationsværktøjer bruges af virksomheden), der kan bruges som konkurrenceparameter.

3. Problemer med indføring af informationsteknologi

På grund af den manglende forståelse for informationsteknologi, og de roller og opgaver det fører med sig under implementeringer m.m., så betyder dette mange gange enten succes eller fiasko. Udgifter til informationsteknologi vokser og vokser stadig, og man har anslået at så mange som 50% af samtlige projekter mislykkes²³⁾. IT-rådet vil arbejde for "at der sker færrest mulige fejltagelser i forbindelse med indførelse af ny teknologi", og erfaringen viser da også, at man har alt mulig grund til at være påpasselige. I dag behandles informationsteknologi som et middel til at implementere ændringer indenfor en virksomhed, men ændringer kræver langt mere end blot teknologi. Ganske vist er informationsteknologi den drivende kraft, men det er den manglende evne til at forstå teknologien, som kan miskreditere denne faktor og de personer, som er involveret, og ofte er dette præget i den kulturelle dimension i en virksomhed.

Virksomheder erfarer ofte vanskeligheder i håndtering af ændringer gennem deres projekter, fordi de ikke lykkes for dem at forstå rollen af de mere usynlige udbytter, som undertiden er de eneste gevinster, der opnås ud af et informationssystem. En undersøgelse viste, at kun en tredjedel²⁴⁾ af ledere kunne bestemme en fremgang som følge af informationsteknologi - 38% vidste slet ikke udfra hvilke kriterier de skulle bestemme udbyttet, og halvdelen var mindre end tilfredse med systemernes ydelse. Andre²⁵⁾ hævder, at 84% investerer i informationsteknologi uden at bruge en systematisk metode til enten at beregne de reelle udgifter eller udbyttet af en sådan investering. Lignende vanskeligheder i sådanne teknologiske investeringer er blevet påvist af en række andre undersøgelser²⁶⁾.

Vi ved, at størsteparten af alle projekter, der igangsættes, har problemer af en eller anden art. Eftersom der er mange forskellige typer af problemer, så er de værste nok de projekter, som aldrig synes at ville ende - de løber løbsk. Dette er et trist fænomen, fordi det koster virksomheder og samfund mange resurser hvert år, både som direkte tab og som mistede muligheder. En projekt, der løber løbsk, er en projekt hvor flere og flere resurser investeres til trods for tegn på, at projektet muligvis ikke vil leve op til sponsorernes forventninger.

Det er ikke altid muligt at bestemme om et projekt mislykkes [Lyttinen og Hirscheim, 1987], men det kan lade sig gøre.

Selvom mennesker tilsyneladende er hovedelementer i udvikling af nye informationssystemer, så refereres de ofte blot som sekundært til teknologien - mén, fejlene begås jo netop af mennesker. Evaluering af informationssystemer i socio-tekniske begreber tillader en vis overvejelse af faktorer, der bevirker en succes eller et kiks, der ellers ikke vil optræde i en teknisk præget undersøgelse.

3.1 Det største problem...

Ved indførelse af ny informationsteknologi, og især udvikling af nye systemer, så kan den største udgiftpost tilskrives to områder - nemlig manglende evne til at opstille en kravspecifikation²⁷⁾, og evnen til udelukkende at fokusere på et fremtidigt system, og slet ikke evner at beskrive et eksisterende system (manuelt eller allerede automatiseret).

3.1.1 Første generation af udviklingsmodeller
Den første generation af udviklingsmodeller fokuserede på de tekniske sider i opbygningen af et system, så snart kravspecifikationen var velkendt og formuleret på et præcist måde. Et eksempel er vandfaldsmodellen, eller fasemodellen. Modellen blev udviklet i begyndelsen af 70'erne på grund af de store problemer med udviklingsprojekter i 60'erne. I de enkelte velafgrænsede faser udfærdiges en række dokumenter, som senere bruges til test og vedligeholdelse af systemet. Modellen er let at styre, og lederen kan hurtigt opfange afvigelser fra en på forhånd lagt plan.

problem [analyse] kravspecifikation [design] specifikation [implementation] nyt system

Kravspecifikation
Formålet med kravspecifikationen var (og er stadig), at fremstille et dokument, der kunne beskrive, hvilke funktioner et system bør have, men brugerne vidste meget lidt om kravene²⁸⁾, fordi systemudvikling var (og er nok stadig) en dårlig defineret design-opgave, hvori problemer ikke kunne forstås, førend forsøg på at løse det, var lavet. Helt nye krav kunne opstå midt under udviklingen, fordi de ikke kunne identificeres før en del af systemet havde været designet eller implementeret.

Specifikation
I den første generation udarbejdes specifikation til implementering af systemet af udviklerne udfra brugernes kravspecifikationer. Her gik man ud fra, at al viden til det nye system indgik i specifikationen, og at kontakt mellem brugere og udviklere ikke var nødvendig. Fejl i specifikationen opstår ofte, når udviklere ikke har den nødvendige viden til at fortolke brugernes intentioner udfra kravspecifikationerne.

Selvom denne første generation af softwareudvikling ikke fuldtud beskriver den måde software faktisk blev designet og udviklet, så blev det et yndet emne blandt ledelse, fordi det gav en illusion af en ordnet og målbar proces. Første generations modeller har været succesfulde i storskala udvikling i velkendte applikationer, men den er ikke tilstrækkelig, hvor brugere ikke ved, hvad de vil have, før de har set det²⁹⁾.

3.1.2 Anden generation af udviklingsmodeller
Anden generations modeller repræsenterer en "anti-ekspert, medarbejderdemokratisk metode", hvor designeren tænkes som en lærer fremfor en, som designer eller planlægger for andre. Anden generation forsøger at forbedre kravspecifikationer ved at involvere brugerne. Ideen er, at barrierer mellem tekniske specialister og folk, der bruger applikationerne, skal brydes for at opbygge en effektiv kommunikation under designprocessen. Samarbejdsprocessen mellem udviklere og brugere fremhæves, og specifikationerne er en biprodukt af denne proces.

De tidlige anden generations projekter forsøgte at involvere brugerne i system design, men løb ind i problemer, fordi den traditionelle softwareudvikling ikke anerkendte, at brugere havde en anden måde at udtrykke viden, der var forskelligt fra udviklerne.

3.1.3 Tredje generation - færdigheder som basis.
I tredje generations metode udfører udviklerne ekspert-formodninger, der er åbne for tilbagevisning og forbedring, med det mål at udnytte færdigheder og viden hos alle deltagere. Tredje generation interesserer sig for "designerens måde at tænke på", hvori forståelsen af problemer opstår efterhånden problemerne undersøges. Disse metoder forsøger både at være medarbejderdemokratiske og udviklende.

I modsætning til første generations udviklingsmetoder, der gik udfra at brugere kunne beskrive deres behov til et nyt system fuldstændigt og præcist, så formoder tredje generation at brugere har behov for "noget" at reagere på.

3.2 Vigtigste lærestreg fra de gamle projekter

Om du bygger et udhus eller en "skyskraber", så er det billigere og nemmere at ændre dine planer under udfærdigelse af diagrammerne end midt i konstruktionen. Et udhus kan måske synes at være lille til sammenligning, men hvis du beslutter dig for at flytte et bærende element (en støttepæl), efter at du har lavet hullet, blandet cementet, støbt fundamentet, og ladet betonen tørre, så vil du ønske, at du havde brugt lidt mere tid på at granske dit design nøjere.

Er der én ting, der har lært os ved udvikling af systemer, så er det betydningen af en strategisk fremgang fra kravspecifikation til design, implementering og kontrol. En kravspecifikation er lige så vigtig som de tegninger arkitekten giver videre til håndværkerne, men kravspecificering af et system er immervæk det område, der forbruges mindst tid på.

Fejl i kravspecifikationer har en stor andel i udgifter til systemudvikling. Det er klart, at hvis man opdager en fejl tidligt i udviklingen og retter det, så undgår man endnu større potentielle problemer senere under kontrol og vedligholdelse. Barry Boehm har foretaget undersøgelser, der bl.a. har vist, at jo større arbejde man lægger i kontrol og afprøvning af kravspecifikationer og designspecifikationer, jo færrer udgifter vil der være under implementering. Derudover vil systemer almindeligvis være langt mere stabile, fordi der ikke er foretaget "lappeløsninger" sent i udviklingen.

Hvad de færreste dog er klar over er, at en mere eller mindre dårlig kravspecifikation, eller ligefrem mangel på samme, kan blive en økonomisk katastrofe. De fleste fejl, der begås under og efter projektets ophør, kan spores tilbage til kravspecifikationen. Udgifterne til udbedring af fejl, er også højere, hvis fejlene er begået under kravspecificering.

Som det fremgår af tallene, så må det være helt centralt for en virksomhed, at beherske kunsten i at beskrive et fremtidigt system. Mange fejl er latente, og opdages først langt tid efter systemet er taget i brug. 54% af fejlene opdages først efter, at systemet er overdraget til brugerne. Af disse 54% kan 45%-point spores tilbage til kravspecificering og design, og "kun" 9%-point under udviklingen. De typer af fejl, der begås, er fordelt på følgende:

Jeg er sikker på, at når IT-rådet lægger op til, de så vidt muligt vil undgå fejltagelser ved indførelse af ny teknologi, så er det fordi, at også de har erfaring for, at det forholder sig således. De kan måske ikke sætte tal på fejltagelser sket gennem tiderne, men det kan uden tvivl mærkes, når man lige pludselig skal betale mere for et projekt end, hvad man forud havde regnet med.

Jeg har selv erfaret, at man stort set ikke kender til kravspecificering, og dermed ikke ved hvilke roller og opgaver de enkelte deltager skal forholde sig til. I en analysering af en kravspecifikation (vel at mærke alene) indgår eksempelvis (fra US Department of Agriculture - Information Technology Center) følgende opgaver og de enkelte roller.

Dette er kun et eksempel, og heri indgår der en lang række personer, som nok ikke kan udfyldes i mindre projekter, men det gør ikke opgaverne mindre vigtige af den grund - man kan slå nogle af rollerne sammen. Men, det må ikke ændre ved det forhold, at der altid må være mindst to deltagere - en bruger og en udvikler på lige vilkår. De to typer er utrolige vigtige, ligesom de er placeret i de rigtige roller.

Vigtigt er det, at beskrive et fremtidigt system, ligeså vigtigt er det, at beskrive et eksisterende system...

4. Konklusion

Mange udviklingslande stræber mod en opbygning af et produktions- og industriapparat, og udviklingen sker typisk fra et dominerende landbrug. Andre er midt i en overgang fra et industri til et servicepræget økonomi. Andre igen er i færd med at gennemgå en forvandling fra en planøkonomi til en markedsorienteret økonomi. Alle disse processer er påvirket af den stadigt nærmende "informationsrevolution". Ændringerne manifisterer sig i en række af hardware, og i mere varierende og alsidige software, en varierende telekommunikationsinfrastruktur. Denne udvikling kan ikke vendes, og det vil udløse tilpasninger og nye fremgangsmåder på tværs af alle samfundsmæssige aktiviteter.

IT, eller informationsteknologi, er et meget bredt område, og det omfatter enhver form for opsamling, behandling, lagring og formidling af data, når blot man bruger teknologi, og altså ikke blot PC'ere. Informationsteknologi handler især om at få størst mulig udbytte af den teknologi, man vil tage eller har taget i brug.

Jeg har forsøgt at gøre rede for, at det "populistiske" informationsteknologi omfatter andet end blot "IT". Under informationsteknologi finder vi også begreber som informationssamfund, -virksomheder, -systemer og -værktøjer. Den "nye" informationsteknologi omfatter også kommunikationsteknologi, således at vi også taler om informationsinfrastruktur - dvs. infrastruktur med et mål, der tillader adgang til information for alle mennesker fra alle områder.

Mange bruger fejlagtigt ordet "informationsteknologi", når de taler om computere. Glem ikke, at maskineri og udstyr blot er kapitalvarer, som produkt af teknologi. En computer er en maskine, der udfører beregninger automatisk. Disse kapitalvarer kan vi såmænd godt bruge til at øge produktivitet - det kan konkurrenten også. Vi har såmænd også lært at bruge disse - det har konkurrenten sikkert også. Informationsteknologi kan øge produktivitet, ja, hvis vi forstår at producere viden ud fra information ved hjælp af teknologi.

I dag, hvor viden og mennesker er nøglefaktorer, kommer den primære konkurrenceparameter ikke fra billigere land, men fra vidensinfrastruktur såsom uddannelsesinstitutioner, designcentre, lokale fagfolk, et lokalt erhvervsnetværk og telekommunikationssystemer. Har vi klædt hos på til viden, information og menneskelige resurser som væsentlige faktorer i en fremtidig økonomisk vækst, så må vi også udtænke nye roller, der er forenelig med en vidensinfrastruktur. Områder som information- og kommunikationsinfrastruktur er så afgørende for et samfunds velvære i en informations- og videnshungrende verden, at det er påkrævet at de offentlige må indtage en mere markant rolle i udvikling af en informations- og kommunikationsinfrastruktur.

De udviklingsinitiativer, vi gerne vil igangsætte frem mod et informationssamfund, må dog ikke betragtes som en erstatning for de traditionelle økonomiske udviklingsaktiviteter. Vi er blot nød til at give "viden" en større vægt i vores måde at tænke på, især når vi ser på, hvordan vækst egentlig skabes i et samfund.

Vi ved, at brugen af maskiner og andre produkter kræver "viden", "færdigheder", "kapital", og andre størrelser. Dette er ikke teknologi i sig selv. Hvis vi skulle omfatte alle kulturelle egenskaber i definering af teknologi, så vil resultatet af vore teoretiske antagelser blive tautologiske. Hvis vi lader menneskelige færdigheder blive en del af definitionen på teknologi, så vil en antagelse som "teknologiske ændringer forandrer prioritering af arbejdernes færdigheder" blive cirkulært. Det besynderlige ved teknologi er, at teknologi er alt det menneskeskabte - hvordan kan teknologi så have en virkning på os?

Informationsteknologi? Øh... hva' med koordinationsteknologi?³⁰⁾

"Du kan ikke kontrollere hvad du ikke kan måle" - ophavsmand ukendt...

5. Noter og litteraturhenvisninger

1. Vi importerer også land fra andre lande i form af f.eks. olie. Husk på, at i økonomi omfatter "land" alle naturlige resurser.

2. "Social kapital" refereres i dette sammenhæng til det netværk af sociale relationer, som opretholder og styrker investering af financiel og intellektuel kapital inden for et samfund.

3. En proces består af de mennesker, som udfører processen, de værktøjer der benyttes, de procedure de følger og den strøm af materiel og information mellem de forskellige mennesker, grupper og aktiviteter. En proces' struktur er relativ statisk, dvs. det ændres kun langsomt med tiden.

4. Gennem tiderne (siden midten af 60'erne) har FN fremhævet mange forskellige områder, såsom videnskab og teknologi i forbindelse med opbygning af udviklingslande, herunder overdragelse af teknologi, samarbejder, udbredelse af information, og videnskabelige og teknologiske investeringer, iværksættelser m.m. Siden 1993 har "Conference on Trade And Development" været den ledende organ indenfor videnskab og teknologi under FN - http://www.unctad.org/en/enhome.htm

5. Bl.a. UNDP and the Communications Revolution, "The Technology Revolution Study", Hans d'Orville, United Nations Development Programme - http://www.undp.org/comm

6. Resultatet af denne undersøgelse benyttes i dag som vejledende dokument i udviklingsprogrammer og projekter, hvor der indgår informationsteknologi.

7. Infrastruktur er de grundlæggende anlæg og udstyr, der behøves i et land eller område, for at fungere.

8. "Commission on Science and Technology for Development" er etableret i 1992, med det formål at fremme det internationale videnskabelige og teknologiske samarbejde, under "Economic and Social Council". Kommissionen blev etableret for at give råd, især gennem analyser og finde frem til politiske muligheder, mhp. at vejlede arbejdet i FN på dette område. I dette sammenhæng fungerer kommissionen især som forum for undersøgelse af tendenser indenfor videnskab og teknologi, til fremme for og forståelse af videnskabelige og teknologiske politik, strategier og værktøjer, især mht. udviklingslandene. Også formulering af anbefalinger og vejledninger til videnskabelige og teknologiske emner - http://www.unctad.org/en/subsites/archiv/leg27.htm

9. U.S. National Information Infrastructure Virtual Library, "First Report of The National Information Infrastructure Advisory Council" - http://nii.nist.gov/pubs/common-ground.txt

10. "Europa og det globale informationssamfund. Anbefalinger til det Europæiske Råd", Bruxelles, 1994. Resumé findes i "Info-samfundet år 2000 - Bilag", Forskningsministeriet.

11. "The New Economy", en undersøgelse foretaget af Investor's Business Daily og Technometrica Institute of Policy and Politics - http://www.technometrica.com

12. Skriftlig orientering om lovgivningsmæssige tiltag på informationsteknologiområdet, Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation - http://www.tanap.gl/_skjul/redegoer/itlovhel.htm

13. Som ikke kommer fra IT-rådet, men fra Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation. Intentionen var at få bragt den grønlandske lovgivning på niveau med danske og internationale krav og standarder på området.

14. IT-rådets kommissorium, 7. januar 1999 - http://www.tanap.gl/_skjult/itkomm.htm

15. Årsberetning fra Roskilde Universitetscenter, Datalogi, "Hvad en milliard kan bruges til i informationsteknologiens slaraffenland" - af Elin Rønby Pedersen, Lektor i Datalogi - http://www.dat.ruc.dk/administration/beretninger/1995.html

16. Serviceydelser omfatter uddannelser indenfor "informationsteknologi", konsulentvirksomhed, teknisk service osv.

17. I rapporten fra udvalget om "Informationssamfundet år 2000" nævnes en række af Danmarks informationsteknologiske stærke og svage positioner i forhold til omverdenen.

18. "Info-samfundet år 2000", en rapport fra udvalget om Informationssamfundet år 2000 - Forsningsministeriet, oktober 1994.

19. Bemærk - Korrekt anvendt informationsteknologi...

20. Det er faktisk min agt, at foretage en gennemgribende undersøgelse af holdningen til informationsteknologi, -systemer og -værktøjer i Grønland på et senere tidspunkt. Især i hvor udstrakt grad virksomhederne udnytter "informationsteknologi" i begrebets mest væsentlige definition.

21. Man skelner som regel mellem informationsteknologi (IT) og informationssystemer (IS).

22. En to-dimensional datastruktur af knyttede rækker og søjler - en elektronisk tabel.

23. K. Lyttinen og R. Hirscheim, "Information systems failures - a survey and classification of the empirical literature", fra Oxford Surveys in Information Technology, Vol. 4, 1987.

24. G. Merrill, "Uncertainty calls for brave decisions", Management Consultancy, June 1993.

25. B. Hochstrasser og C. Griffiths, "Controlling IT Investments. Strategy and Management", Chapman & Hall, 1991.

26. Jeg håber, at jeg på et senere tidspunkt kan kigge på disse undersøgelser.

27. Det kan jeg sige med sikkerhed, fordi ingen (eller kun ganske få) vil kunne svare på, hvad ISO 9000 er...

28. Meget af brugernes viden er iøvrigt stiltiende.

29. Professor Barry Boehm (og sammen med andre) har udgivet en lang række bøger, der særligt handler om systemudvikling og de problemer der opstår omkring disse (både økonomiske og praktiske) , og han har udført en lang række undersøgelser 80'erne og 90'erne - bl.a. "A Spiral Model of Software Development and Enhancement" (om systemernes livscyklus), "Software Risk Management", m.m. Barry Boehm er det navn jeg har stødt flest gange på, især når jeg gennem tiderne flere gange har beskæftiget mig med "kravspecificering", men jeg har desværre ikke adgang til nogle af hans mange bøger, skønt mange også har refereret til nogle af hans undersøgelser. Jeg har kun brudstykker af disse.

30. Yep, koordinationsteknologi findes også. Et område man begyndte at fokusere på i 80'erne, baseret på computerteknologi, organisationsteorier, ledelsesteorier, økonomi, sprog og psykologi.

Til toppen