2. OpenOffice brugerfladen

Dette kapitel fortæller om opbygningen af brugerfladen (skærmbilledet) i OpenOffice og hvordan du tilpasser det til dine ønsker.


2.1. Elementer på skærmbilledet

Skærmbilledets udseende afhænger af, hvilket modul du arbejder med. Her ses det med et tekstdokument som det aktive dokument.

Fuld skærm

Skærmbilledet ser anderledes ud hvis du vælger:

Nedenfor gennemgås de forskellige dele af skærmbilledet.

Menuerne

Øverst findes menulinjen:

Menulinjen skifter afhængigt af hvilken type dokument du arbejder med, men her er en oversigt som gælder for tekstdokumenter. Der vil så være større eller mindre ændringer ved andre typer dokumenter.

Ikonlinjerne

Under menuerne kommer ikonlinjerne, som indeholder knapper til nogle af de funktioner, du kan nå med menuerne samt nogle flere.

Øverst er funktionslinjen, som er den samme uanset hvilken OpenOffice komponent du bruger.

Her findes bl.a. knapper til browsing, åbne, gemme og udskrive samt redigering.

Hyperlinklinje

Hyperlinklinjen er ikke synlig som standard (heller ikke på skærmbilledet ovenfor). Den bruges i HTML-dokumenter til at lave hyperlinks:

Objektlinjen skifter udseende afhængigt af hvilket modul, du bruger. Når du bruger tekstbehandlingsmodulet ser den sådan ud som standard.

Denne bruges til at formatere tegn og afsnit, herunder at vælge afsnitstypografi. Der hører specielle objektlinjer til f.eks. grafik, tabeller og punktopstilling.

Værktøjslinjen

I venstre side er værktøjslinjen (her er kun vist et lille udsnit). Denne skifter også afhængigt af modulet. De fleste teksbehandlingsprogrammer har mange værktøjslinjer, som kan vælges til og fra. I OpenOffice er der i stedet samlet mange funktioner i én værktøjsbjælke. De knapper, hvor der er en grøn pil indeholder underpunkter, som i nogle tilfælde kan trækkes ud som en flydende værktøjslinje. I denne håndbog bruges værktøjslinjen ikke ret meget.

Linealen

Linealen viser den vandrette position i cm. Du kan også bruge linealen til at lave indstillinger, f.eks. indrykning af afsnit, tabulatorstop og sætte højre og venstre margen.

Du kan vise/skjule linealen med Vis/Lineal.

Statuslinjen

Statuslinjen viser forskellige oplysninger, f.eks. sidetal (her side 1 af i alt 1), målestok (her 108%) og om dokumentet er ændret siden sidst det blev gemt (vist med *).

Nogle af felterne er aktive, dvs. de reagerer på klik, dobbeltklik eller højreklik.

Du kan vise/skjule statuslinjen med Vis/Statuslinje.


2.2. Visning af tekstdokumenter

Du kan få vist forskellige ting i dit tekstdokument, som ikke udskrives, men hjælper undervejs i skrivningen.

Skærmbillederne viser forskellene: Her er alle fire punkter tilvalgt:

Her er alle fire punkter fravalgt, så udseendet svarer til udskriften:

Målestok

Størrelsen af teksten på skærmen justeres med menupunktet Vis/Målestok. Alternativ: Højreklik eller dobbeltklik på procentangivelsen i statuslinjen.


2.3. Generelt om betjening af OpenOffice

Som i de fleste moderne programmer er der flere måder at nå en bestemt funktion:

I denne håndbog er der de fleste steder nævnt mere end én mulighed, men ikke nødvendigvis alle mulighederne!


Til forrige side Til næste side
Til 1ste linie

Tilbage til REGISTER