13. Grafik/billeder og rammer

Dette kapitel handler om, hvordan du kan indsætte grafik/billeder (lavet i et andet program f.eks. Gimp) i dit dokument.


13.1. Teori: Grafik/billeder og rammer

Grafik/billeder indsættes på tværs af den øvrige inddeling af siden i linjer, som vist på figuren herunder:

Sådan en kasse kaldes en ramme.

Hvordan en ramme indgår i teksten afgøres af tre ting: Ombrydningen, forankringen og den relative placering.

Ombrydning

Ombrydningen bestemmer hvordan teksten løber rundt om rammen.

I starten af afsnittet ses en sideombrydning, hvor teksten løber ved siden af rammen. Et alternativ er parallel side-ombrydning, hvor teksten afbrydes af rammen og fortsætter på den anden side. I det viste tilfælde er teksten svær at læse, men hvis rammen er placeret mellem to spalter er det velegnet.

Så et eksempel uden ombrydning; afsnittet afbrydes og fortsætter først efter rammen.

Så et eksempel med gennemgående ombrydning; teksten fortsætter tværs igennem rammen. Her foran rammen; den kan også indstilles til at forløbe bag rammen.

Forankring

En ramme vil altid „hænge fast“ i noget. Det har især stor betydning, når du redigerer i teksten. I Writer er der fire mulige forankringer:

Relativ placering

Rammen placeres relativt til (dvs. i forhold til) det, som det er forankret til.

I eksemplet øverst er rammen placeret øverst til venstre i afsnittet. Tilsvarende kan den placeres til højre, centreret, i en vis afstand fra venstre osv.


13.2. Indsætte grafik fra en fil

Du kan indsætte et billede/grafik som du har gemt i en fil med et andet program:

  1. Gem grafikken på en fil med det andet program: Eksempel: I din browser f.eks. Mozilla ell. Opera kan du højreklikke på et billede og vælge Gem billede....
  2. Placer markøren det sted (afsnit) i dokumentet, hvor billedet skal placeres.
  3. Vælg Indsæt/Billede/Fra fil og udvælg et billede i fildialogen.

    Hvis du sætter hak i Eksempel bliver billedet vist i højre side, når du klikker på filnavnet.

    Hvis du sætter hak i Kæd vil billedet ikke blive gemt sammen med dokumentet, i stedet hentes det hver gang fra den oprindelige fil. Det betyder at dit dokument fylder mindre; til gengæld skal du have grafikfilen med hvis du f.eks. kopierer dit dokument til en diskette.

  4. Klik Åbn.

Skærmbilledet ser så nogenlunde sådan ud, idet billedet som standard placeres øverst, centreret i det aktuelle afsnit og uden ombrydning.:

Herefter kan du justere størrelse og placering af billedet, se afsnit 13.5..


13.3. Indsætte grafik fra windows klippebordet

Vha. windows klippebordet kan du indsætte grafik fra andre programmer:

  1. Kopier grafikken til klippebordet med det andet program. Eksempel: I din browser f.eks. Mozilla ell. Opera kan du kopiere et billede ved at højreklikke på billedet og vælge Kopier billede.
  2. Derefter indsættes grafikken ligesom tekst (se under redigering), dvs. enten ved at vælge Rediger/Sæt ind eller taste Ctrl-V.

Du skulle nu få et skærmbillede i stil med afsnit 13.2. forrige afsnit.


13.4. Skifte mellem grafik og tekst

Når billedet er markeret skifter objektlinjen udseende til en særlig grafikobjektlinje. Du kan skifte mellem to udgaver (se nedenfor) af grafikobjektlinjen ved at klikke på knappen til højre i objektlinjen.



13.5. Formatering af grafik med mus og objektlinje

Når du har klikket på et billede, så det er omgivet af grønne firkanter/kontrolhåndtag kan du manipulere med det. Objektlinjen skifter udseende til en særlig grafikobjektlinje:

Skalering af billedet

Placering af billedet

Ombrydning

Knapperne i objektlinjen indstiller ombrydningen til enten ingen ombrydning, sideombrydning eller gennemgående ombrydning.

Forankring

Knappen i objektlinjen indstiller forankringen. Standarden er forankring til et afsnit, og det er som regel det bedste.


13.6. Formatering af grafik generelt

Samtlige formateringsmuligheder for et billede fås ved at vælge Formater/Billede eller dobbeltklikke på billedet.


13.7. Rammetypografier

Ligesom andre typer formatering kan rammer styres med typografier, der selvfølgelig hedder rammetypografier.


13.8. Tilføj billedtekst til grafik

Du kan give grafik et nummer og en billedtekst sådan:

  1. Marker grafikken.
  2. Vælg Indsæt/Billedtekst.
  3. Indtast titlen i feltet Billedtekst og klik OK.

Nummeret vises med grå baggrund på skærmen, da det styres automatisk af Writer. Det betyder at det opdateres automatisk når du redigerer dokumentet, f.eks. ombytter to figurer.

Der er tale om et såkaldt sekvensnummer felt; læs mere om felter i kapitel 20.


Til forrige side Til næste side
Til 1ste linie

Tilbage til REGISTER